Mere end 110.000 mennesker er lørdag samlet for at demonstrere – deriblandt er Dansk Folkepartis formand. 

Morten Messerschmidt har taget turen til London for at holde en tale ved demonstrationen 'Unite the Kingdom'. 

Formanden er blevet personligt inviteret af arrangøren, skriver TV 2.

»Jeg er her primært for at slå et slag for den helt almindelige brite, som føler, at landet er ved at glide ud hænderne på dem,« siger han til TV 2.

Lørdag er britiske demonstranter gået på gaden i London. 
Lørdag er britiske demonstranter gået på gaden i London.  Foto: Tayfun Salci/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge arrangørerne er formålet med demonstrationen, at sætte fokus på ytringsfriheden, som de mener er indskrænket i Storbritannien. 

De er ligeledes utilfredse med den britiske regerings migrationspolitik og mener, at premierminister Keir Stamer ikke har indfriet sine løfter om at få kontrol på den illegale migration i landet. 

Ifølge Morten Messerschmidt er Dansk Folkeparti i tæt samarbejde med andre lande, og derfor er det naturligt for ham, at støtte op om demonstrationer. 

Samtidig finder en moddemonstration 'Stand up for Racism' sted i gaderne. 

Derfor er det britiske politi massivt til stede i hovedstaden.