Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Sæsonen 21/22 ville ikke dø i søndagens alt-eller-intet Europa-playoff i Aalborg, hvor en hel landsdel plejede tømmermænd. Efter et gigantisk drama rendte underdoggen Viborg med Europa for næsen af AaB.
Efter hele Nordjylland, ja nærmest til Viborg, havde været forbi Inger Støjbergs fest og siden Aalborg Karneval lørdag, var det tunge hoveder og flossede stemmer, der sang spillerne frem.
Viborg begyndte bedst – måske med deres 5-2-sejr sidst i erindring. Dengang hed manden med planen Friis – Lars Friis. Søndag var han på AaBs bænk, mens den skizofrene oplevelse blev total for på Viborg-bænken sad Friis – Jakob Friis, som betegner AaB som sit andet hjem.
Om det store indbyrdes kendskab var årsagen til mål fra to af dem, der ellers aldrig scorer, AaBs Mathias Ross og Viborg-anfører Jeppe Grønning, vides ikke. Men der skulle 120 minutter og straffe til at runde sæsonen af, og her var Viborg skarpest, takket være især Lucas Lund i målet.
Herunder kan du læse B.T.s dom over AaB-Viborg:
'Ahli' fra Brønderslev er bedt uden konkurrence! I AaBs x-faktor-duel om venstrebackpladsen har rockstjernen fra New York, Thorarinssons skade har givet Ahlman pladsen tilbage – og den tryghed klædte den tidligere A-landsholdsspiller. Masser af fremdrift, hårde nærkæmpe og et klassisk fur til en linjevogter i et returløb
Karakter: 5
Manden, som den nytiltrådte Friis – altså Jakob – kaldte et ordentligt køleskab på træningslejren, har fysiske forudsætninger som en olympisk tikamps-deltager. Men gider han overhovedet? Hurtig, kropsstærk og mindre målfarlig end Jeppe Grønning, men stort set ikke en del af spillet og på Viborgs største chance tjattede han den alt for slattent til siden, så Pallesen heroisk kunne nå den.
Karakter: 2
AaB: 3-4-3
Jacob Rinne 3
Daniel Granli 2
Mathias Ross 5
Anders Hagelskjær 3
Kristoffer Pallesen 3
Malthe Højholt 3 (UD: 110.)
Oliver Ross 4 (UD: 58.)
Jakob Ahlmann 5
Louka Prip 4
Kasper Kusk 3 (UD: 100.)
Milan Makaric 2 (UD: 58.)
---
Kasper Høgh 2 (IND: 58.)
Anosike Emanta 4 (IND: 58.)
Casper Gedsted 3 (IND: 100.)
Gustav Dahl UB (IND: 110.)
Viborg: 4-3-3
Lucas Lund 4
Daniel Anyembe 3
Mads Lauritsen 3
Nicolas Bürgy 3
Christian Sørensen 4
Justin Lonwijk 4 (UD: 82.)
Jeppe Grønning 4
Jakob Bonde 4
Clint Leemans 3 (UD: 72.)
Younes Bakiz 3 (UD: 72.)
Jay-Roy Grot 2 (UD: 90.)
---
Ibrahim Said 2 (IND: 72.) (UD: 115.)
Mads Søndergaard 3 (IND: 72.)
Anton Gaaei UB (IND: 82.)
Jan Zamburek UB (IND: 11.5)
Alassana Jatta UB (IND: 90.)
Selvom de begge hader FC Midtjylland, så bobler de to klubber nok ikke af begejstring over hinanden efter forløbet med Lars Friis' opsigelse, som senest fik nyt liv med TV Midtvest indblik i Viborgs forår med en Friis ind og en ud. Under præsentationen var der også masser af buhen var den udsolgte Viborg-sektion. Og 'den anden' Friis? Ja, han må have følt, han var sin kone utro, da han traskede på Viborgs bænk efter i optakten at have krammet alt fra billetdamer over holdledere og til tilskuere i sit andet hjem i Aalborg.
Der var landsholdsklasse blandt publikum, hvor Joakim Mæhle havde lagt vejen forbi Aalborg Stadion. Han var i Nordjylland alligevel, for i går lørdag spottede flere ham blandt de næsten 100.000, der drak og dansede sig gennem Aalborg Karneval. Tidligere har alt fra både en skorstensudkædt Rasmus W'urtz til Lucas Andersen som superhelt deltaget – når timingen var tilladelig – i folkefesten. Var der blanke øjne og rusten stemme blandt andre end landsholdsstjernen Mæhle, var det ikke overraskende.
Den fede dame har sunget … og selvom hun gav flere ekstranumre, så blev det for første gang nogensinde vinderen af nedrykningsspillet, der tog billetten til Europa. Det giver flere kuriositeter, for Viborgs stopperprofil Lars Kramer gør med al sandsynlighed som en anden Lars, nemlig Friis, og tager turen 80 kilometer nordpå til den store klub – og Thelander? Ja, han fik ikke blomster, så måske lurede en forlængelse – den forduftede med Europa-drømmen.