Brøndbys nye cheftræner var voldsomt imponeret efter hans debutsejr på 2-1 over FC København.

Steve Cooper har stået på alle de ikoniske stadioner i Premier League - Old Trafford, Anfield, Emirates og så videre.

Men hans debut på et gyngende Brøndby Stadion efterlod alligevel den walisiske cheftræner stakåndet. 

»Det var ikonisk. Wow. Jeg bliver nødt til at bruge aftenen på at tænke det igennem og reflektere over det, så jeg virkelig kan sætte pris på. Det var en stor ære at være del af. Og jeg er så glad for, at fansene er taget glade hjem.«

»Jeg var ikke overrasket - for jeg vidste det godt. Jeg er bare så glad for at få lov at være en del af.«

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vis mere

Da dommeren havde fløjtet kampen af, og 2-1-sejren over ærkerivalerne var en realitet, eksploderede Brøndbys fantribune, Sydsiden, i en eufori og en længere række af fejringsritualer.

»Det var fantastisk. Wauw. Jeg har lige brug for at lære, hvad man skal gøre,« grinte Steve Cooper.

»Skal jeg klappe eller vinke til fansene? Jeg lod bare spillerne om det, men jeg glæder mig til at lære, hvordan man skal fejre.« 

Næste udfordring for Steve Cooper og Brøndby er AGF i Aarhus - den 21. september.