Den norske cykelrytter Alexander Kristoff skal være far for femte gang.

Cykelstjernen, der til dagligt kører for cykelholdet Uno-X Mobility, deler den glædelige nyhed i et opslag på Instagram.

»Dreng nummer fem er på vej,« skriver han i opslaget.

Ifølge det norske medie Dagbladet, planlægger cykelstjernen at indstille sin karriere efter denne sæson. Alexander Kristoff skulle angiveligt håbe på at nå 100 sejre, inden karrieren slutter. Han er i øjeblikket på 98 sejre.