Mindst 25 personer er lørdag blevet skadet i en gaseksplosion i Madrid.
Det skriver den spanske avis El Pais, der kommer nærmere ind på, hvad der er sket.
Eksplosionen, der ramte en boligbygning og en bar, skete omkring klokken 15.000 lokaltid i Madrid-distriktet Puente de Vallecas.
Ifølge spansk politi er hele bygningen evakueret og lige nu arbejder brandfolk på stedet.
Naboer fortæller til El Pais, at eksplosionen skete i en beboet kælder og ødelagde den tilstødende indgang og en af væggene i nabobaren.
Ud af de indtil videre 25 tilskadekomne er tre af dem alvorligt skadet samt to potentielt alvorligt.
Opdateres...