Lamine Yamal er et af fodboldens allerstørste fænomener i øjeblikket og har stjålet et utal af overskrifter verden over med sine fodboldkunster.

Over sommeren har det dog været den bare 18-årige superstjernes ageren i privaten, der har givet Yamal ufrivilligt meget opmærksomhed – og nu bryder han tavsheden.

Teenageren kom voldsomt i vælten, efter han til sin 18-års fødselsdag havde hyret lave personer ind som underholdning. Det er nemlig ulovligt i Spanien, og det fik blandt andet en spansk dværgforening til at sagsøge Barcelona-stjernen.

For første gang sætter den nyligt stemmeberettigede verdensmester ord på den kritik, der er haglet ned over ham for den lidt for gakkede fødselsdagsfest.

Personerne, Lamine Yamal havde hyret ind til fødselsdagen, ses her ankomme til festlighederne.
Personerne, Lamine Yamal havde hyret ind til fødselsdagen, ses her ankomme til festlighederne. Foto: Gtre/Backgrid/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg var ikke vred. Jeg syntes, det var sjovt. De forsøgte at sværte mig til,« siger Yamal i radioprogrammet Resonancia de Corazon ifølge Aftonbladet.

Verdensstjernen tager desuden afstand fra en anklage, der blev rettet mod ham fra modellen Claudia Calvo, som påstod, at Barca-guldfuglen havde udvalgt og betalt kvinder med 'en specifik størrelse bryster' til at deltage i festen.

»En kvinde sagde, at jeg havde valgt kvinderne af den ene eller anden grund. Det var alt sammen løgn,« siger Yamal i podcasten.

Calvo har ellers tidligere fortalt til Daily Mail, at hun har screenshots af samtaler med de pågældende kvinder, der skulle være blevet tilbudt mellem 75.000 og 150.000 kroner for at deltage.