Har du en gammel plæneklipper stående bagest i skuret, der ikke bliver brugt?

Så kan du nu donere den til AGF, og få to billetter til kampen AGF mod Vejle på Ceres Park søndag.

På kampdagen er det også Legendernes Dag, hvor Årets Legende, Aarhus' egen 'plæneklipper', Stig Tøfting, skal hyldes.

Det foregår på den måde, at du afleverer din gamle skubber eller plæneklipper i en indhegning lige ved siden af AGF Fanshoppen. Og så går man ind i butikken og får udleverer to billetter som tak.

Derefter sørger AGF for, at sende de gamle rustne plæneklippere korrekt videre i samarbejde med deres renovationspartner, så de bliver genanvendt på den rigtige måde.

Tilbuddet gælder til og med lørdag den 2. april, og IKKE på kampdagen den 3. april. AGF Fanshoppen har åben fra kl. 13 til 17 på hverdage og fra kl. 10 til 14 på lørdage.

Kampen mod Vejle starter klokken 14.30 på søndag.