FC Nordsjælland og AGF delte 2-2 på Right To Dream Park i en kamp, der var fuldstændig vanvittig i det sidste kvarter.

'De Hviie' har dog fortsat ikke vundet siden den første kamp i foråret tilbage i februar måned.

Albert Grønbæk og Frederik Ihler stod for scoringer hos AGF, mens Mads Hansen og Ernest Nuamah scorede for FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland er fortsat nummer ti i Superligaen, mens AGF er at finde på ottendepladsen.

Herunder kan du læse B.T.s dom over kampen:


Så I de pasninger til Mustapha Bundu? Det var nærmest som at se David Beckham i sin prime (frisuren er der næsten også). Høj, høj klasse. Man sad bare med fornemmelsen af, at det skulle komme fra den unge knægt gennem kampen, og det gjorde det så også, da han køligt sparkede bolden i kassen til 0-1. På en kold forårsdag var det uden tvivl Grønbæk, der blomstrede mest.

Karakter: 5


Det går hurtigt i fodbold. I sidste uge var han AGFs bedste, men denne søndag var der ikke rigtig noget, der fungerede for Bundu. Hans indlæg, tæmninger og driblinger var helt i Hareskoven. Hans driblinger snød kun ham selv, og indlæggene kom aldrig forbi forreste mand. Måtte også lade sig udskifte efter 50 minutter med det, der lignede en skade. En rigtig utursdag for Bundu.

Karakter: 1

FC Nordsjælland (4-3-3)

Andreas Hansen 3

Oliver Villadsen 3

Kian Hansen 3

Adamo Nagalo 3

Martin Frese (ud: 80) 3

Jacob Steen Christensen 3

Magnus Kofod Andersen (ud: 68) 2

Mohamed Diomande (ud: 45) 3

Oliver Antman (ud: 80) 4

Simon Adingra 4

Mads Hansen 4

Indskiftere:

Emmanuel Ogura

Maxwell Woledzi

Daniel Svensson (ind: 80) UB

Ernest Nuamah (ind: 68) 4

Leo Walta (ind: 45) 3

Abu Francis

Benjamin Nygren (ind: 80) UB

AGF (4-3-3)

Jesper Hansen 3

Alexander Munksgaard 3

Thomas Kristensen 3

Frederik Tingager 3

Eric Kahl (ud: 87) 1

Nicolai Poulsen 3

Frederik Brandhof (ud: 87) 3

Jack Wilshere (ud: 73) 3

Mustapha Bundu (ud: 48) 2

Albert Grønbæk 5

Patrick Mortensen 4

Indskiftere:

Daniel Gadegaard

Oliver Lund (ind: 87) UB

Anthony D'Alberto

Asger Beck

Frederik Ihler (ind: 73) 4

Adam Daghim (ind: 48) 3

Eskild Dall (ind: 87) UB

Albert Grønbæk. Han har nu scoret tre mål i sine sidste fire kampe, og har uden tvivl været forårets profil for 'De Hviie'. En mand der angiveligt var bud efter fra FC Midtjylland allerede sidste sommer på 25 millioner kroner. Hvis det rigtige bud kommer, så kan han meget vel spille i anden klub efter sommerferien. Han er i hvert fald begyndt at vise sit utvivlsomme store talent. Han har hele pakken. Han kan sætte en mand én mod én, sparke på mål og lave utrolige pasninger. Han kan blive guld værd for AGF i dette forår og på papiret til sommer.

Eric Kahl er en dygtig fodboldspiller, og han bliver helt sikkert endnu bedre, men FC Nordsjælland er ved at udvikle sig til en skrækmodstander for den unge svensker, der bare ser tung ud igen og igen. Sidst var det Mads Hansen, søndag var det Oliver Antman og Simon Adingra. Han bliver simpelthen overrumplet, og ser decideret langsom ud flere gange. Kunne også sagtens have fået kampens flop.

Der kan vente en kæmpe finale for AGF på torsdag, når Viborg kommer på besøg på Ceres Park. Enten spiller man sig tilbage i kampen om syvendepladsen, ellers kan Viborg for alvor trække fra, hvis de også vinder mandag over Vejle. Det der kunne have været en spændende kamp om den syvendeplads, kan allerede være slut inden den for alvor begyndte.