Kaffepausen gør måske mere for dit velvære, end du går og regner med, fortæller forskere i et nyt studie. Dødeligheden faldt specielt hos ældre, hvis de drak kaffe hver dag.

Har dagens kaffedrikkeri givet dig dårlig samvittighed? Dén kan du måske pakke væk.

Resultatet af et nyt studie kobler et dagligt indtag af to til fire kopper kaffe med lavere dødelighed, end hvis du kun sjældent eller slet ikke drikker kaffe.

Det skriver forbes.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan påvirker den daglige kop kaffe din sundhed

Forskerne bag studiet har fulgt en forsøgsgruppe i Spanien på knap 20.000 mennesker i en periode på omkring 10 år.

Resultatet viste, at dødeligheden blev sænket med:

65 procent for dem, der dagligt drak 4 kopper kaffe om dagen eller mere, sammenlignet med dem der sjældent eller aldrig drak kaffe.
22 procent for dem, der dagligt drak 2 kopper kaffe og var under 45 år.
30 procent for dem, der dagligt drak 2 kopper kaffe og var 45 år eller ældre.

»Vi fandt en omvendt korrelation (overensstemmelse, red.) mellem kaffedrikning og dødelighed, uafhængigt af dødsårsagen, og korrelationen var særligt udtalt blandt folk på 45 år og derover,« siger Dr. Adela Navarro, der er medforfatter til studiet og kardiolog på Hospital de Navarra in Pamplona, Spanien, til forbes.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Så lidt motion gør dig sund

Forskerne undersøgte i studiet kun raske mennesker, så resultatet kan ikke sige noget om, hvorvidt kaffedrikning også ser ud til at afhjælpe problemer med sundheden.

Til gengæld indikerer studiet, at kaffedrikning måske i et vist omfang kan hjælpe med til at holde sunde mennesker raske.

Resultatet så ud til at holde, selv når forskerne tog højde fra andre mulige påvirkninger, såsom alder, køn og kost.

Men selvom resultatet er lovende, viser studiet kun et sammenfald imellem kaffe og sundhed, og forskerne ikke endeligt fastslå, om der også er en årsagssammenhæng imellem den daglige kop kaffe og dødeligheden.

Det er dog ikke første gang, at forskere finder en positiv sammenhæng imellem kaffedrikkeri og sundhed.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fed ost kan sagtens høre hjemme i sund kost

Mytedræber: Små tallerkner får os ikke til at spise mindre. Tværtimod

Hvordan påvirker vinterbadning kroppen?