En gruppe forskere fra Københavns Universitet med professor Anja Groth i spidsen har gjort en opdagelse, der i bedste fald kan føre til en ny og revolutionerende kræftbehandling.
I 2008 kostede kræft verdensøkonomien næsten 6.000 mia. kroner, hvor omkring 7,6 millioner mennesker døde af sygdommen. I 2012 steg antallet af kræftrelaterede dødsfald til 8,2 millioner ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Anja Groth og hendes forskerhold, som netop har fået offentliggjort deres opdagelse i det prestigefyldte tidsskrift Nature, har kortlagt en mekanisme, der forklarer, hvordan et bestemt protein kan reparere DNA-skader, der kan opstå, når vores celler deler sig. Et særligt kendetegn ved kræftceller er netop, at de deler sig ureguleret og ophober DNA-skader.
Fra forskning til målrettet medicin
Håbet er, at forskningsresultatet kan føre til mere målrettet medicin, som ved at blokere proteinets funktion kan slå kræftceller ihjel uden at skade raske celler. Anja Groth understreger, at der stadig er meget langt hen til det mål, men mener, at forskergruppens opdagelse har stort potentiale inden for behandling af kræft.
»Jeg tror, at der er et behandlingspotentiale for mange forskellige typer af kræft. Det er selvfølgelig derfor, at vi synes, at det er så spændende,« siger Anja Groth.
I begyndelsen af maj var Novo Nordisks forskningschef Mads Krogsgaard Thomsen fremme med et budskab om, at diabeteskæmpens rigdom grundlæggende er bygget af forskere på universiteterne, der har foretaget den grundforskning, som Novo siden har omdannet til medicinske supersællerter.
Anja Groth mener, at hendes forskningsprojekt, som er skabt i samarbejde med en topforsker på et amerikansk cancercenter, er et perfekt eksempel på det:
At nye opdagelser typisk stammer fra basal grundforskning uden et bestemt kommercielt sigte, hvor man ikke på forhånd ved, hvad man finder.
Uventet opdagelse
Anja Groth indledte sin forskning med at forsøge at forstå nogle helt basale molekylære mekanismer og er kommet ud af laboratoriet med et facit, som kan blive til stor gavn for kræftpatienter i fremtiden.
»Det er en overraskende opdagelse. Den måde, dette DNA-reparationsprotein styres hen til DNA-skader på, var helt ukendt. Vi havde ingen mulighed for at forudsige dette, inden vi begyndte projektet. Nu har vi opnået detaljeret viden om, hvilke molekylære bindinger der gør, at proteinet er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – hvilket er helt essentielt for, at det kan udføre sit arbejde korrekt. Det betyder, at vi nu har opnået kritisk viden til at kunne ramme en akilleshæl hos kræftceller. Jeg synes, at det er vigtigt at huske betydningen af ny grundlæggende viden i forhold til virkelig nyskabelse. Pointen er, at man ikke kan forudsige, hvor opdagelsen ligger,« siger Anja Groth.
Hun efterlyser på samme måde som Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk, at regeringen og landets politikere styrker grundforskningen og på samme tid gør det mere attraktivt at skabe højteknologiske arbejdspladser ved at understøtte »overførelsen« af grundvidenskabelige opdagelser til kommercielle succeshistorier og nye behandlingsmetoder.
»Regeringen burde jo tilskynde, at vi fik en masse nye startup-virksomheder og skabte vækst på et område, som vi i Danmark er rigtigt, rigtigt gode indenfor. Man risikerer at forpasse nogle muligheder,« siger Anja Groth.
Investorer søges
Hvad angår hendes egen opdagelse, har Anja Groth og forskerholdet allerede indsendt en patentansøgning og opnået støtte til at arbejde på en datapakke, der skal bruges til at tiltrække risikovillige investorer.
Planen er, at opdagelsen enten skal danne basis for et såkaldt spinout-selskab eller sælges direkte til et stort medicinalselskab. Det kræver dog, at Anja Groth får skrabet langt flere midler sammen, så hun kan etablere et såkaldt »proof of concept«.
Anja Groth er allerede gået i gang med at finde interesserede investorer, som er villige til at skyde penge i forskergruppens opdagelse. Om projektet bliver ført videre i et startup-selskab eller bliver solgt til et globalt medicinalselskab er ikke afgørende, forklarer Anja Groth.
»Det vigtigste for mig er, at resultaterne bliver udnyttet og i sidste ende kommer patienterne til gavn. Vi har diskuteret de forskellige spor og er bestemt åbne for begge muligheder,« siger Anja Groth.
Forbilledet for Anja Groth og hendes hold er det danske firma EpiTherapeutics, der sidste år blev solgt for 444 mio. kroner til den amerikanske biotekgigant Gilead Sciences. EpiTherapeutics udsprang også af biomedicinsk forskning ved Københavns Universitet og havde samme mål som Anja Groths projekt: At skabe bro mellem grundvidenskabelig kræftforskning og udvikling af nye lægemidler.
