Nyt studie viser, hvor vigtigt det er at holde sin hjerne skarp, blodtrykket nede og konditionen oppe. Lær indkøbslisten udenad, drop din iPhone hver gang, du skal regne 20 procent ud og gå gerne i krig med at lære et nyt sprog.
Hold din hjerne skarp, få styr på blodtrykket og træn din krop hver eneste dag.
En gruppe forskere har nu samlet og gennemgået stakkevis af de undersøgelser, der er foretaget om demens og alzheimers. Dermed har forskerne fra National Academies of Sciences med base i Washington haft adgang til et unikt materiale.
Så hvad kan vi gøre for at nedsætte risikoen for gradvist at blive dårligere til at huske? Og i værste fald ende med at forsvinde ind i en anden verden, hvor vi intet husker længere?
Gør det for eksempel til en god vane IKKE at hive din Iphone frem, hver gang du skal lægge fire tal sammen eller finde ud af, hvor meget 20 procent er. Regn det ud i hovedet.
Og skal du købe ind, så træn din hukommelse ved at huske de forskellige varer, uden at skrive dem ned.
Sådan lyder et par råd til lidt hjernegymnastik i hverdagen, som kan trænes.
Simple livsstilsændringer
»Det er på høje tid, at folk får en reel information om, hvad man selv kan gøre for reducere risikoen. Man bør ikke føle sig hjælpeløs,« siger Keith Fargo, direktør for de videnskabelige programmer i den amerikanske alzheimer sammenslutning »Alzheimer’s Association« til CBS News.
Ifølge de amerikanske forskere, der publicerede rapporten for nylig, kan nogle simple livsstilsændringer nedsætte risikoen eller helt forebygge demenssygdomme.
Den danske læge og aldringsforsker, Henning Kirk, bekræfter, at demenssygdom og hukommelsessvigt er noget, vi selv kan gøre en hel del ved, for at udsætte eller eller helt undgå det. Han har forsket i hjernen og skrevet flere bøger, blandt andet bestselleren: »En kort guide til et langt liv.«
»Demenssygdom er et resultat af hjernens livskarriere, og i dag ved man, at det kun sjældent skyldes noget genetisk. Derfor kan man selv kan gøre en hele del,« siger Henning Kirk.
Et kraftigt slag i hovedet, måske allerede som ung eller en ubehandlet depression er nogle af de eksempler, Henning Kirk giver på det, han kalder for »en hjernes livskarriere«. Faktorer, som kan få en betydning senere hen for at få demens.
»Men også kredsløbet er vigtigt. Hjernen er meget blodkrævende, der vil have masser af blodforsyning. Det gælder ikke kun om at have styr på blodtryk og kolesterol, men på hele kredsløbet.«
Henning Kirk henviser til forskning, der viser, at mennesker, der har været meget fysisk aktive i deres ungdom er i mindre risiko for at udvikle demens i deres alderdom.
Motion stimulerer
Også fysisk aktivitet kan forsinke aldersrelateret mental tilbagegang. Fysisk aktivitet har mange sundhedsmæssige fordele, blandt andet kan det forebygge slagtilfælde, som er relateret til hjernens sundhed.
Forskerne bag rapporten har understreget, at formålet ikke har været at udstikke præcise retningslinjer for, hvor meget blodtrykket skal sænkes, hvilke fysiske aktiviteter, som er bedst og hvor høj intensiteten skal være, hvis det skal have en effekt på hjernen.
»Det er områder, som kræver yderligere undersøgelser,« konkluderes det.
Men meget tyder ifølge rapporten på, at motion forsinker demens i at udvikle sig, måske fordi motion stimulerer frigivelsen af nervecelle-overlevelsesstoffer.
