Udlændinge rejser hjem for dine penge – men kommer bare tilbage igen

Selv om indvandrere får udbetalt mellem 100.000 og 225.000 kroner for at rejse tilbage til deres tidligere hjemlande, er det helt gratis for dem at fortryde hjemrejsen og i stedet vende tilbage til Danmark.

Det viser svar på en lang række aktindsigter, som B.T. har sendt til danske kommuner.

Kender du nogen, som er vendt tilbage til Danmark, eller har du selv forsøgt at bosætte dig i dit tidligere hjemland? Hvis ja, så skriv meget gerne til journalist Peter Astrup på past@bt.dk

Mindst 140 indvandrere er vendt tilbage til Danmark i de sidste 10 år, selv om de var rejst tilbage til deres hjemlande på danske skatteborgeres regning. I kun et enkelt tilfælde er støtten til hjemrejsen blevet tilbagebetalt til danske myndigheder.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er forarget over, at de danske kommuner er så dårlige til at kræve pengene tilbagebetalt. Især da det er et lovkrav.

»Det er helt uholdbart, at kommunerne i så høj grad afskriver den gæld. Jeg vil kraftigt opfordre kommunerne til at tage det her seriøst,« siger han og fortsætter:

»De personer, som vender tilbage til Danmark, skal betale støtten tilbage igen. Ellers er det simpelthen at snyde Danmark og grine os lige op i ansigtet,« siger ministeren.

B.T. har spurgt alle landets 98 kommuner om, hvor mange indvandrere der er vendt tilbage til Danmark, efter at kommunen udbetalte den såkaldte repatrieringsstøtte.

Repatrieringsstøtten er den pose penge, som man får, hvis man rejser ud af Danmark og bosætter sig i sit hjemland.

I alt har 64 kommuner svaret. Her er i alt cirka 140 personer vendt tilbage inden for en periode over de sidste 10 år.

Vis mere

Ifølge dansk lovgivning skal en flygtning, som har fået penge fra Danmark til at bosætte sig i sit tidligere hjemland, betale pengene tilbage til myndighederne, hvis personen vender tilbage til Danmark. Dog kun, hvis personen er vendt tilbage til Danmark efter 1. juli 2017.

Før den dato var det op til kommunen at vurdere, om pengene burde opkræves hos den tilbagevendte indvandrer. I de 64 kommuner, der har svaret B.T., er det aldrig sket.

For dem, som er vendt tilbage efter 1. juli 2017, er der altså kun en enkelt person, der har betalt hele beløbet tilbage. I de resterende tilfælde er der blevet betalt en smule tilbage eller slet ingenting.

I andre tilfælde har kommunen helt opgivet at få pengene tilbage. Som regel fordi personerne vurderes at være uden betalingsevne.

Men man skal ikke bare sige, at man ikke kan betale, og så igen få adgang til folkepension, sundhedsvæsen og de mange andre goder i den danske velfærdsstat. Det mener Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti.

»Det er helt klart, at når vi i Danmark udbetaler penge til et konkret formål, og det så ikke bliver overholdt, så skal vi have pengene igen. Hvis kommunerne så ikke formår at kræve de penge ind, så skal de blive bedre til det,« siger Pia Kjærsgaard.

Men hvis nu de personer ikke har nogen penge, er det så ikke spildte kræfter at kræve tilbagebetalinger?

»Nej, det er urimeligt, at de penge eftergives. Den aftale, som de selv indgik, er jo misligholdt,« siger hun.

Vis mere

»Dansk Folkeparti er tilhænger af repatrieringsordningen. Det er vi ud fra, at det faktisk er en god forretning at give nogle hundrede tusinde kroner til en indvandrer, så han eller hun kan rejse hjem igen,« siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:

»Hvis de i stedet valgte at blive i Danmark, så kommer de til at koste flere millioner kroner i udbetalt folkepension, ældrepleje og meget andet.

B.T. har spurgt Kommunernes Landsforening, hvorfor det er så svært at opkræve de penge, som er udbetalt i repatrieringsstøtte. Men foreningen har ikke ønsket at medvirke.

Til gengæld har Aarhus Kommune tidligere forklaret til B.T., at der simpelthen mangler værktøjer til opkrævning i den kommunale værktøjskasse.

»I kommunen har vi ikke hjemmel til at skære i sociale ydelser eller gøre indhug i de her menneskers løn. De tvangsmidler mangler vi,« siger Finn Bruun Ravnsbæk, der er chef for det såkaldte Backoffice i Aarhus Kommunes Borgerservice.

Kommunen har for nylig sendt en pressemeddelelse ud, hvor den beder regeringen om større beføjelser til at kræve gæld ind fra borgerne.

Hele lovgivningen bag den såkaldte repatrieringslov skal nu kulegraves og forbedres til efteråret. Det sker især efter, at syriske Hussein Abbas stenede sin 27-årige kone og sin otteårige søn ihjel, efter han var vendt tilbage til Syrien fra Danmark.

En hjemrejse, som den danske stat har støttet med cirka 100.000 kroner, men værst af alt, så skylder den danske stat stadig Hussein Abbas cirka 125.00 kroner. Penge, som myndighederne ifølge Mattias Tesfaye ikke umiddelbart kan afvise at udbetale, da Hussein Abbas har lovligt krav på dem.

Også selv om han har tilstået drabet på sin 25 år yngre kone og lille søn.

Nedenfor kan du se, hvordan kommunerne har behandlet de sager, hvor indvandrere har fortrudt, at de har forladt Danmark, og derfor er vendt tilbage igen.