Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Siden krigen brød ud i Ukraine, er der kommet en del flygtninge til Danmark, og med dem er også deres børn.

Nu viser en ny rundspørge, at der er stor forskel på, om børnene kommer i institutioner. I nogle kommuner er det en stor andel, andre steder forsvindende lille.

Eksempelvis i Odense er det kun tre ukrainske børn, der er kommet i institution. Det viser en rundspørge, BUPL har lavet.

Det er kun otte procent af de 39 ukrainske flygtningebørn, der er kommet til kommunen, som er sendt i institution.

Til sammenligning kan man tage en kommune som Viborg, hvor 20 ud af 38 børn i den pågældende aldersgruppe er sendt i daginstitution. Viborg er nemlig kommunen med den højeste andel af ukrainske flygtningebørn i institution.

»Vi har en stor andel af tosprogede børn, og vi har personale med særlige pædagogfaglige kompetencer og erfaring med at modtage flygtningebørn. Så vi er godt rustet til opgaven,« siger sprog- og inklusionspædagog Birgitte Olesen til Fagbladet.

»Men det kræver selvfølgelig ressourcer, når vi modtager nye børn i vores institution, da vi prioriterer tryghed og en god opstart. Og det kan det gøre i noget tid endnu, hvis flere af de ukrainske børn kommer i daginstitution.«

I slutningen af april, hvor opgørelsen fra BUPL også er fra, var der foreløbig 94 børn og unge under 18 år, der havde fået opholdstilladelse i Odense Kommune.

Og i alt var der 224 ukrainere, der på det tidspunkt havde fået opholdstilladelse i Odense, men kun tre børn, som blev sendt i institution.

I Silkeborg Kommune og Vejle Kommune var der ingen børn, der var i daginstitution i den sidste uge i april, trods at de sammenlagt havde 46 børn i den aldersgruppe, som kunne komme i institution.

Så den ekstra opgave forbundet med at have de ukrainske børn i institutionerne har været meget forskellig fra kommune til kommune.