Dine politikere titter frem og stirrer på dig fra alle kanter på de sociale medier.
Magthavere har alle dage ladet sig portrættere som en måde at vise deres magt og cementere deres eftermæle.
Portrætter skal ikke blot fortælle, hvordan den pågældende person ser ud – de skal også efterlade en bestemt opfattelse hos beskueren.
Ved Landstingssalen i Vandrehallen på Christiansborg pryder en samling af statsministerportrætter væggene. I 1946 besluttede Folketingets Præsidium nemlig, at der skulle findes en officiel samling af statsministerportrætter og portrætter af Folketingets formænd.
Flere af portrætterne bliver genstand for debat, når de afsløres. I en anmeldelse skrevet af Michael Jeppesen i Dagbladet Information af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens portræt hedder det blandt andet: »Som portræt er dog det en katastrofe. Det ligner kun modvilligt Anders Fogh og kunne med kun ganske få rettelser lige så vel forestille Jörg Haider.«
Ditte Ejlerskovs portræt af Helle Thorning-Schmidt fik følgende bedømmelse med fra Berlingskes kunstanmelder og kunstkender Torben Weirup:
»Det kunne være et profilbillede. Hun bliver både præsenteret som en moderne kvinde og en toppolitiker. Hun er simpelthen bare den professionelle kvinde, der lige så godt kunne stå i spidsen for en stor erhvervsorganisation. Hun kunne sådan set tage dette billede og vedhæfte sit cv til næste ansøgning,« siger han.
Mens det i fordums tid var både besværligt og bekosteligt at få fremstillet et portræt, klares det i dag med et knips på telefonen. Selvportrætterne udstilles på de sociale medier. Snapshot, der røber motivets væsen.
Flere har en særlig stil: Social- og indenrigsminister Astrid Krag har for vane at kigge på os med corona-skuffede hundeøjne, mens De Konservatives Søren Pape Poulsen er under mistanke for at forsøge at blende ind i den kongelige samling af kobberstik.
Men hvorfor? Hvad er det egentlig, de forsøger at sige til os, når de sidder der og stirrer på os?
B.T. har bedt to eksperter om at forholde sig til et lille udpluk af politikernes selvgjorte selfies og analysere dem som portrætter for at finde svar.
Billederne er mere eller mindre tilfældigt udvalgt blandt de seneste, som de pågældende politikere har postet af sig selv på Facebook – uanset om det er egentlige selfies eller partiets pressetjeneste, der har trykket på knappen. En art portræt er det uanset.
Formålet med analysen er ren public service: en masterclass i analyse af politikernes kommunikative motiver, du kan komme i hu, næste gang et af deres kontrafejer dukker op i dit feed.
Kjerstin Vedel er modehistoriker og forsker. Hun huserer til daglig på Institut for Kommunikation og Kultur – Kunsthistorie og har skrevet ph.d. om 'Portrætter som modebilleder'.
Thyge Christian Fønss-Lundberg er kunsthistoriker med speciale i portrætkunst og forfatter til flere bøger om emnet. Blandt andet 'Kongelige portrætter i 500 år'.
Det skal understreges, at der i nogle tilfælde er tale om udpluk af eksperternes analyser.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag
Thyge Christian Fønss-Lundberg:
»Billedet er et helt klassisk formelt portrætfotografi a la vor tid. Det er den samme formel, man finder hos både skolefotografen og på de store virksomheders hjemmesider med skildringer af deres medarbejdere. Sort-hvide, sidevendte, afmålt smilende, men samtidig lidt tough. Det er et meget officielt image, hvor modellen ikke afslører mere af sig selv end sit udseende. Sådan lader man sig portrættere, hvis man gerne vil tages seriøst og virke professionel.«
Kjerstin Vedel:
»Krag står i trekvart profil, en hyppig anvendt positur på et portræt.
Hun ser direkte ud mod kameraet, men billedet er i sort-hvidt, hvilket er lidt usædvanligt.
Hun står foran et maleri med et industrilandskab som motiv. Et par massive havnebygninger med høje skorstene og foran dem et par fragtskibe. Motivet kunne være Københavns Havn i 1950-60erne.
Maleriet i baggrunden er med til at give portrættet betydning, og her fremstiller Astrid Krag sig med en industrihistorisk baggrund, som passer som fod i hose til Socialdemokratiets historiefortælling.«
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen
Thyge Christian Fønss-Lundberg:
»Her er vi så langt fra det officielle politikerportræt, vi overhovedet kan komme, selvom denne slags afslappede billeder jo bliver mere og mere almindelige og dermed vel efterhånden også bliver 'officielle'. Ellemann-Jensen er afbildet med morgenhår, T-shirt og træningstrøje og med en kop te i hånden. Portrættets setting virker hjemlig, og modellen har tydeligvis ønsket at vise sig som en 'nede på jorden'-politiker, der føler sig lige så godt tilpas i denne mundering som i jakkesæt. Billedet er et godt eksempel på, hvordan portrættet altid har været brugt som propaganda, for med Venstres og Ellemann-Jensens generelle images in mente virker dette morgen-intermezzo mildt sagt lidt søgt.«
Kjerstin Vedel:
»Han ser lige ind i kameraet, så han viser, at han er klar over, at han bliver fotograferet. Men kombinationen af ansigtsudtryk, påklædning og kaffekop giver indtryk af, at det er et privatfoto mere end et officielt fotografi.
Han har et imødekommende, venligt og afslappet ansigtsudtryk. Håret er tilmed lidt uglet, han er klædt i hvid T-shirt og joggingtøj. I baggrunden ses et småsprosset vindue.
Han fremstår mere som en ægtemand, der ser kærligt på sin hustru en søndag morgen, end som en offentlig person og traditionel politiker.
Billedet er lagt op med budskabet om, at han hellere ville have brugt sin søndag ved forhandlingsbordet i Statsministeriet end hjemme i køkkenet. Han får også fortalt, at han er en varm person og ikke blot den hårde politiske forhandler.«
Formand for SF Pia Olsen Dyhr
Thyge Christian Fønss-Lundberg:
»Partilederen er skildret med et konkret budskab, et skilt, i bedste 'Love Actually'-stil. Det har den fordel rent formidlingsmæssigt, at portrættet kan stå alene uden anden tekst eller lyd. Vandrehallen på Christiansborg, et af dansk demokratis mest ikoniske lokaliteter, ses i baggrunden og giver såvel Pia Olsen Dyhr som budskabet mere pondus.«
Kjerstin Vedel:
»Hun er fotograferet på Christiansborg og fremstår dermed helt entydigt som politiker og lovgiver. Hun har et tydeligt budskab, og i en sort kjole med høj hals, foruden et par diskrete øreringe, fremstår hun neutralt klædt.
Hun vender mod kameraet, og på grund af skiltet forstår man som beskuer, at der er et budskab.«
Formand for De Konservative Søren Pape Poulsen
Thyge Christian Fønss-Lundberg:
»Portrættet er et kontorbillede, hvor der mellem to møder lige har været tid til at tage et fotografi. Der er således ikke megen spas over kompositionen, og værdiladningen skal derfor findes i påklædningen, der med blå jakke og en dannebrogs-pin i høj grad formidler partiets idealer.
Som konservativ følger jeg selv Søren Pape på de sociale medier, og han er efter min mening slem til dagligt at poste ens, ret ligegyldige billeder af sig selv ved skrivebordet. På dette portræt, hvor han smilende poserer ret op og ned som en skoledreng, virker han dog vedkommende og menneskelig.«
Kjerstin Vedel:
»Han står midt i billedet og ser venligt ud på os. Klassisk blå habit med skjorte og slips. I reversen bærer han et lille dannebrog.
Baggrunden er neutral. Selvom han står frontalt mod kameraet, er attituden venlig, afslappet og imødekommende, hvilket understreges af endagsskægget.
Billedet viser en person, der holder på formerne uden at være autoritær – og samtidig kan være afslappet.
Billedet er lagt op på med et budskab i anledning af negative reaktioner på Københavns Byrets dom på to års fængsel til en kvinde for at have opildnet til vold under en demonstration.
Budskabet er konfronterende, og det understreges af hans positur og hans formelle påklædning. Ansigtets udtryk synes at appellere til dialog.«
Statsminister Mette Frederiksen
Thyge Christian Fønss-Lundberg:
»Portrættet er succesfuldt, fordi det ret klart formidler, at modellen er en vigtig person, og at denne vigtige person har noget på hjerte. Begge dele kan aflæses af, at fotografiet tydeligvis er optaget i et radiostudie, og sådan et sted kommer man oftest kun, hvis man har en mening. Det foroverbøjede kropssprog er med til at formidle denne værdiladning – her er et menneske, der i sin iver ikke kan komme tæt nok på mikrofonen og lytterne. Der er kort sagt tale om skildringen af en engageret og debatterende politiker.«
Kjerstin Vedel:
»Statsministeren sidder let forskudt fra midten ved et bord med en mikrofon. Hun har høretelefoner på, hvilket indikerer, at hun er klar til at gå i luften med et budskab. I baggrunden hænger et abstrakt maleri, og hun sidder i en klassisk stol, som kan være tegnet af en af landets store møbeldesignere. Frederiksen læner sig let fremad med hænderne samlet foran sig. Hun ser direkte og smilende ud mod fotografen og os. Hun er klassisk klædt i en pink bluse med udskæring i halsen, derover bærer hun en sort habitjakke. Hun er i arbejdstøjet, og det understreger, sammen med genstandene på bordet, at hun er på arbejde. Foruden mikrofon ligger der en kuglepen lige ved hånden, så hun kan tage noter. Der står et glas vand, som viser, at hun kan klare stemmen, når der behov for det. På Facebook-opslaget forklarer hun, at hun er gået i studiet på Marienborg for at svare på lytterspørgsmål. Hun fremstår som den imødekommende statsminister.«
