Sporvejsmuseet er et af verdens fem bedste, når det gælder samlingen af sporvogne og busser.
De fleste af os kender museerne, der altid ligger øverst i en top ti over Danmarks mest populære museer. Dem med mere end en halv million besøgende. Men hvad med de små- og mellemstore muséer? Dem har man en tendens til at glemme, og det er sjældent dem, man sætter kursen mod en søndag, hvor man gerne vil på oplevelsestur i Danmark.
Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm tilhører den kategori.
Læs også: En dag sammen med nordjyske krabber
Museet, der har eksisteret siden 1978, har en samling på bl.a. over 90 sporvogne og 45 veteranbusser og er blandt de fem mest anerkendte museer i verden indenfor sit felt. Men museet er mere end det, det er et tilbageblik på et stykke fortidsDanmark, som man ingenlunde behøver være tekniknørd for at blive betaget af. Det er ren magi at gå opad trapperne til den første lille sporvogn, der kører ind til det lille torv, hvorfra man kan køre videre ud på den knapt tre kilometer rute, der via de fine gamle sporvogne fører en rundt i området. Til en række forskellige stoppesteder, de fleste under åben himmel og alle med hver sin historie.
Man kan se Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys sporvogn, man kan gå ud og ind af de fleste sporvogne i den gamle remise fra Valby, og hvis der ikke er så mange museumsgæster, kan ungerne være heldige at få lov til at »komme med ud i cockpittet«, som i denne kontekst vil sige at være med til at sætte en sporvogn i gang efter et stop på ruten.
At besøge Sporvejsmuseet er som at rejse med en tidsmaskine. Lige der på en bænk kunne Dirch Passer og Ove Sprogøe såmænd sagtens sidde og synge »Der kommer altid en sporvogn og en pige til«, som var vi på Vanløse Torv i 1950’erne. Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm udstråler sandsynligvis også meget mere »Matador« med sin autentiske charme, end den rekonstruktion af den gamle tv-serie, som man i øjeblikket planlægger på Bakken, kommer til.
Apropos stemningen af gamle dage er det ikke så underligt, at der er optaget mange film og tv-serier på museets område. Det gælder for eksempel Wikke og Rasmussens »Flyvende Farmor«, tv-serien »Kald mig Liva« og »Krøniken«. For tidligere kørte man ofte sporvognene ind til det gamle København, som man for eksempel gjorde det til Kaspar Rostrups »Dansen med Regitze«, men da man alligevel oftest skaber den slags på computer, kommer der flere filmhold til Skjoldenæsholm.
Sporvognene blev afskaffet i Danmark i 1972, og i nutidens miljøbevidste tider udmærker vi os paradoksalt nok som et af de eneste industrielle lande uden sporvogne. Det er en trafikmæssig skandale, hvis man spørger alle de frivillige, der får Sporvejsmuseets hjul til at køre rundt. For museet er drevet er frivillige, som for de besøgende betyder, at man ved siden af vognene møder mennesker af kød og blod, der er villige til at give nysgerrige turister en anekdote med på vejen.
Og så er der den lille, men vigtige detalje ved museet, at det er en af få turistattraktioner, hvor man ikke gør alt muligt mellem himmel og jord for at proppe et mersalg ned i halsen på turisterne. Oplevelsen med sporvognene og det at kunne røre dem, ringe med klokkerne, og gå ud og ind af dem er en oplevelse i sig selv.
Guide: Legoland for børn og voksne
