Der er risiko for, at mange danskere søndag kan blive udsat for et skybrud.

Særligt i Øst- og Nordjylland er der varslet risiko for skybrud og vindstød af stormende kuling.

Det kan give adskillige millimeter regn af sig på få timer, og derfor kommer forsikringsselskabet Alm. Brand Group med en opfordring til kunderne i de berørte områder, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

»Sørg for, at tagrender og nedløbsrør bliver renset, og løft særligt uvurderlige ejendele op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand Group.

På grund af et højt tørkeindeks i Østjylland kan det massive regnvejr skaber store problemer.

»Når jorden er meget tør, vil det megen vand ikke sive ned. Det kan føre til, at vandet samler sig på overfladen og finder vej ind i boliger og kældre,« fortæller Jan Graversgaard.