»Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger.«

Så hård er dommen fra Socialdemokratiets røde venner i SF. Dommen falder over regeringens undskyldning for at gennemtrumfe en ultrakort høringsfrist i slagsmålet om store bededag.

Ordene kommer fra beskæftigelsesordfører Karsten Hønge, der kalder regeringens forklaring på hasteprocessen decideret »utroværdig«.

Regeringen gav kun en høringsfrist på syv dage til forslaget om at afskaffe helligdagen, hvilket er markant kortere end regeringens eget princip om, at der bør være en frist på fire uger.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skriver til B.T., at den korte frist er af hensyn til arbejdsmarkedets parter:

»Den (høringsfristen. red) har vi blandt andet valgt at forkorte af respekt for de pågående overenskomstforhandlinger. På denne måde sikrer vi hurtigst muligt klarhed om retstilstanden for arbejdsmarkedets parter,« lyder svaret.

Men den forklaring hælder Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ned ad brættet i deres høringssvar.

»Vi vil gerne understrege, at det ikke er af hensyn til fagbevægelsen, at der skal være en kort høringsfrist,« står der i høringssvaret.

Og særligt én ting i tidsplanen møder kritik.

De forhandlinger, der nu er i gang, er nemlig de såkaldte gennembrudsforhandlinger.

Det er dem, der kommer til at sætte standarden for, hvor høj lønnen kan blive i resten af de forhandlinger, der skal være på eksempelvis byggeri og andre områder resten af foråret.

Og de skal efter planen være færdige den 8. februar. Altså lang tid inden selve lovforslaget om store bededag kan nå at blive forhandlet færdigt i slutningen af februar.

Gennembrudsforhandlingernes parter kan altså alligevel ikke nå at få »klarhed om retstilstanden«, som Ane Halsboe-Jørgensen skriver i sin begrundelse.

Dermed smuldrer regeringens argument for at haste processen igennem, mener Karsten Hønge:

»Det har ingenting på sig. Det er så langt ude, at man næsten ikke kan fatte det,« siger han til til B.T. og tilføjer:

»Det er en useriøs måde at behandle de parter på, som ved alt om det her, og som ønsker at bidrage.«

Heller ikke Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez, køber Ane Halsboe-Jørgensens forklaring:

»Det er da åbenlyst, at regeringen bare vil gennemtrumfe et enormt upopulært forslag hurtigt igennem, og at det ikke er af hensyn til parterne og overenskomstforhandlingerne,« siger hun til B.T.

Samme kritik kommer fra DF og Alternativet.

Og tidsplanen for gennembrudsforhandlingerne er central, forklarer arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen.

Da de efter planen skal være færdige 8. februar, er der ikke meget tyngde i beskæftigelsesministerens forklaring, vurderer han:

»Det er jo et lovforslag, der griber direkte ind i en række overenskomster, så på den måde er der en lille teknisk begrundelse for at få en hurtig afklaring. Men udfordringen er jo, at de skal være færdige med gennembrudsforhandlingerne inden lovforslaget kan være endelig vedtaget. Så de har jo en blind makker med lige meget hvad.«

Søren Kaj Andersen er ikke i tvivl om, at forslaget om at afskaffe store bededag øger risikoen for, at de endelige aftaler kan ende i storkonflikt, når der skal stemmes i april:

»Så problemerne består jo, uanset hvor hurtig en proces, regeringen vælger,« siger han til B.T.

B.T. har sendt Ane Halsboe-Jørgensen en række spørgsmål og anmodet om et interview.

Hun har på skrift svaret via sit ministerium, at »hele den debat, der har kørt, siden regeringen lancerede ideen vidner om, at der var behov for at gøre det klart så hurtigt som muligt, hvad forslaget indebærer«.

Det er dog ikke klart, hvad det præcis er i den debat, der er grund til den korte høringsfrist.

Om den gentager beskæftigelsesministeren sin forklaring om, at det er »af respekt for de pågående overenskomstforhandlinger«.

»På den måde sikrede vi at lovforslaget hurtigst muligt blev fremsat i Folketinget, så der kunne komme klarhed om modellen,« skriver Ane Halsboe-Jørgensen i svaret til B.T.