Bertel Haarder føler sig snydt af statsministeren efter sin ministerafsked
Mandag præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin nye VLAK-regering, og her røg den 72-årige Bertel Haarder i svinget, da Mette Bock blev udnævnt til kultur- og kirkeminister i stedet for ham.
To dage senere kom det så frem, at Bertel Haarder, der har været minister i sammenlagt 22 år, havde fået et nyt job som generalkonsul i Flensborg. Et skifte, som han i første omgang lød meget begejstret for.
»Jeg har haft et langt politisk liv, og så synes jeg, at det er et privilegium at få lov til at få sådan et job, som jeg får nu.
Det er ikke politik, men historie, indimellem diplomati og almindelig menneskelig hjælp. Det passer mig enormt godt,« sagde han på et pressemøde onsdag. Men sandheden er knap, rosenrød, indrømmede Bertel Haarder i aftes, da han mødte BT til repremieren på ’Nøddeknækkeren’ i Tivoli.
»Jeg synes ikke, man skal lyve, så jeg vil ikke skjule, at jeg gerne ville have fortsat – jeg syntes, jeg var godt i gang,« sagde Bertel Haarder.
»Der skulle jo fire ud, så han (Løkke, red.) tager de fire ældste – det er aldersracistisk ...« sagde den tidligere kulturminister med henvisning til to af de andre tidligere ministre, der fik en fyreseddel – nemlig beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, 67, og transportminister Hans Chr. Schmidt, 63. Heller ikke den 41-årige Peter Christensen fik lov til at fortsætte som forsvarsminister.
Er du bitter?
»Jeg ville gerne have fortsat, men det er en dejlig udfordring, jeg har fået, og jeg går til det med fuld musik.«
Bertel Haarder begynder på sit nye job den 1. september, og med det følger et ’pragtfuldt’ hus med udsigt over Flensborg Fjord.
»Når jeg nu ikke kunne fortsætte (som minister, red.), så er det noget, jeg er meget glad for,« konkluderede han.
Plaster på såret
Ifølge Bertel Haarder fik han tilbudt jobbet i Flensborg, hvor han er født og opvokset, samtidig med at han fik fortalt af Løkke, at han var nødt til at give ministerposten til Liberal Alliance.
Så det var en slags plaster på såret?
»Ja, det må man sige. Og det fik de andre jo ikke...,« medgav han. Alligevel kan den nu tidligere minister ikke sige sig fri for at føle sig lidt snydt.
»Jeg kunne jo være blevet valgt til Folketingets formand, men så løste jeg konflikten med Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti ved, at jeg selv foreslog at blive kultur- og kirkeminister i stedet. Men det havde jeg ikke gjort, hvis jeg havde vidst, at det kun var for 17 måneder. Så det tror jeg også indgik i overvejelserne (om jobbet i Flensborg, red.), at jeg var blevet snydt...«
