Lyt til artiklen

Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Mette Frederiksen er i sine tre år som statsminister vendt 180 grader så mange gange, at det ikke kan tælles på én hånd.

Først nægtede hun hårdnakket at hente danske børn og mødre hjem fra syriske fangelejre. Senere gjorde hun det alligevel.

Hun var også indædt modstander af mere udenlandsk arbejdskraft. Men i nytårstalen i januar ændrede hun også fuldstændig kurs på det spørgsmål.

I valgkampen sagde Mette Frederiksen at, 'jeg er socialdemokrat, før jeg er grøn' og ville – i overført betydning – lænke sig fast til Aalborg Portland. Nu er hun pludselig sprunget ud som klimakriger og er 'grøn, før hun er rød'.

I oktober sagde Mette Frederiksen, at »jeg ikke en eneste gang i min tid som statsminister har oplevet EU-forbeholdene som en begrænsning«. Et halvt år senere kæmpede hun for at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Mange kunne remse endnu flere eksempler op – blandt andet om kvindekvoter og cigaretter. Men den største kovending kom alligevel grundlovsdag, hvor Mette Frederiksen pludselig åbnede for at danne en regering med blå partier efter et folketingsvalg. En idé, hun kategorisk afviste, da Lars Løkke gav hende samme invitation i valgkampen 2019.

Men selvom statsministeren igen og igen har skiftet holdning på så centrale punkter, så bliver hun ikke straffet af vælgerne. Socialdemokratiet ligger stabilt på 26-27 procent i meningsmålinger, og i en YouGov-måling fra denne uge snupper partiet endda 29,7 procent af stemmerne.

Mette Frederiksen, Danish Prime Minister and Chairman of The Social Democratic Party speaks to members of her party in the parliament Wednesday June 1, 2022. Voters in Denmark has decided yes to abandon their country's 30-year-old opt-out from the EU blocs common defense policy or not. . (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Mette Frederiksen, Danish Prime Minister and Chairman of The Social Democratic Party speaks to members of her party in the parliament Wednesday June 1, 2022. Voters in Denmark has decided yes to abandon their country's 30-year-old opt-out from the EU blocs common defense policy or not. . (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Ifølge valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager er forklaringen, at Mette Frederiksen bruger et særligt argument hver gang.

»Når Mette Frederiksen skifter holdning, er det ledsaget af en fortælling om, at verden har ændret sig. For eksempel at Rusland har invaderet Ukraine, eller at manglen på arbejdskraft er blevet akut. På den måde forsøger hun at afmontere det absurde i, at hun mente det stik modsatte for kort tid siden,« siger Rune Stubager.

Han fortæller, at mange vælgere har en tendens til at følge bevægelserne hos det parti, de stemmer på. Der er dog et stort 'MEN', pointerer han.

»Hvis Mette Frederiksen havde skiftet holdning til noget, der virkelig berører folks hverdag, så var straffen faldet med det samme. Det kunne være Arne-pensionen eller udlændingepolitikken,« siger han.

»I stedet har hun skiftet kurs på områder, som er meget fjerne og abstrakte (forsvarsforbeholdet, klima og børn i syriske fangelejre, red.). Det er S-vælgerne mere villige til at acceptere.«

Den pointe vinder genklang hos valgforsker Robert Klemmesen, valgforsker ved Syddansk Universitet.

»Der er rigtig mange gennemsnitlige vælgere, der vil være ligeglade med de her holdningsskift, hvis de står det samme sted som Mette Frederiksen. Vælgerne vil kun straffe hende, hvis de synes, det er meget indgribende i deres hverdag,« siger han.

En enkelt af Mette Frederiksen U-vendinger kan dog vise sig at flytte vælgere.

»Det holdningsskift, jeg er mest overrasket over, er, at hun nu vil åbne døren på klem for en regering over midten. Jeg er meget spændt på, hvordan det lander hos vælgerne. Det er jo kun tre år siden, at hun afviste en regering over midten og sagde, at det var desperate mennesker, som foreslog det,« siger Robert Klemmesen.