TILBAGETRÆKNINGSREFORM:

Aftale om en reform af efterlønnen indgået med Dansk Folkeparti og De Radikale.

Allerede vedtagne ændringer af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes.

Efterlønsperioden skæres gradvist ned til tre år. I 2017 vil efterlønsalderen være 62 år. Fra 2023 kan man gå på efterløn som 64-årig.

I 2012 vil det i en periode på seks måneder være muligt at melde sig ud af efterlønsordningen og få sit indbetalte bidrag udbetalt skattefrit.

GENOPRETNINGSPAKKE:

Stat, regioner og kommuner bliver underlagt nulvækst i årene 2011-2013.

Dermed er der kun ekstra penge til lønstigninger og stigninger i varepriser, og det svarer til en besparelse på 13,5 mia. kr.

Alle skattesatser fastfryses i samme tidsperiode, og samtidig reduceres dagpengeperioden fra fire til to år.

UDDANNELSE:

De unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Det sker ved at begrænse SU’en til den normerede studietid, og ved at give muligheden for at forhøje sit gennemsnit, hvis man begynder på uddannelsen efter kun ét år. I dag har de unge muligheden i op til to år efter eksamen.

KRITIK AF PLANEN:

Seks økonomer med sympatier for centrum-venstre har kritiseret regeringens 2020-plan, bl.a. Per Kongshøj Madsen. De seks sår i en kronik i Berlingske tvivl om, hvorvidt tilbagetrækningsreformen vil øge beskæftigelsen frem til 2020 med 65.000 personer.

Historisk set er der ikke belæg for at tro, at flere folk kommer i arbejde, når man afvikler efterlønnen, skriver de.

I perioden fra 1973 til 1993 voksede arbejdsudbuddet med 320.000 personer, mens beskæftigelsen kun steg med 6.000 personer.

Til gengæld voksede arbejdsløsheden med 314.000 personer.