Slagsmålet om overbetalingen til privathospitalerne fortsatte efter duellen. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De var ikke færdige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og SF-formand Villy Søvndal.

Debatten om overbetaling til privathospitalerne eller ej fortsatte på fuld tryk, selvom live-udsendelsen på TV 2 News var færdig.

Her fik det samlede journalistkorps lov til at gå i kødet på de to partiledere. Først og fremmest blev Lars Løkke Rasmussen igen udfrittet om overbetalingen til privathospitalerne - en sag han blev ved at stille spørgsmålstegn ved.

Og særligt Politikens udsendte reporter så muligheder for at bore i sagens kerne, nu hvor han for en sjælden gangs skyld havde Lars Løkke Rasmussen på tomandshånd.

Det blev hurtigt til en diskussion med statsministeren, hvilket til sidst betød, at Venstres pressechef brød ind og bad om ro, mens han blidt puffede Politikens udsendte væk. Andre journalister skulle også have mulighed for at stille spørgsmål.

Lars Løkke Rasmussen ønskede efter duellen ikke at udtale sig om sin præstation på skærmen. På spørgsmålet, om han syntes, det var gået godt, lød svaret:

- Det forholder jeg mig slet ikke til.

I stedet hev han ligesom under live-duellen S-SFs Fair Løsning frem og forsøgte at forklare, at de to oppositionspartier har tænkt sig at udvande det frie sygehusvalg. Et par meter væk stod Villy Søvndal og benægtede påstanden.

Han gjorde det samtidig - igen - klart, at regeringen ifølge SF undergraver demokratiet ved at nægte at stille op til samråd og svare på spørgsmål i folketingssalen.

Hele seancen efter live-udsendelsen blev mandsopdækket af både Venstres pressechef og Villy Søvndals personlige rådgivere.

De' herrer ønskede dog ikke at svare på, hvordan de synes, det var gået hver deres "chef" i debatten.

Læs også: Rektor: Villy Vandt

Læs også: Slagsmålet fortsatte i kælderen

Hvem synes du vandt tv-duellen? Løkke eller Søvndal?

Deltag i debatten herunder