Den konservative katastrofekurs fortsætter med Lars Barfoed som ny formand. Partiet får den laveste vælgertilslutning i 35 år.

Den dramatiske udskiftning af partiformand Lene Espersen med Lars Barfoed har ikke været en mirakelkur for Det Konservative Folkeparti. I en helt ny Gallupmåling får partiet den laveste vælgeropbakning i 35 år og kun 4,9 procent af vælgerne ville sætte kryds ud for liste C, hvis der var valg i dag. For bare en uge siden, da Lene Espersen annoncerede sin afgang på et hasteindkaldt pressemøde, var opbakningen til de Konservative på 5,7 procent.

»Det er udtryk for, at folk lige skal sunde sig og finde ud af, hvad der foregår hos de Konservative, Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vil få gavn af formandsskiftet, så snart vælgerne oplever vores fulde opbakning til Lars Barfoed. Vore vælgere bryder sig ikke om uro, og derfor vil de lige være sikre på, at vi også mener det,« siger politisk ordfører Henriette Kjær, der selv er røget ud i stormvejr på grund af rod i privatøkonomien.

Kjær er overbevist om, at det på sigt vil lykkedes regeringen at trække vælgere over midten, selv om rød blok står til at overtage regeringsmagten i samtlige tre Gallupmålinger, der er foretaget i ugerne efter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale om en afskaffelse af efterlønnen.

»Debatten er først lige begyndt. I næste uge kommer regeringen med konkrete bud på en efterlønsafvikling, og så bliver det virkelig tydeligt, hvem der tager ansvar for dansk økonomi og tør tage de ubehagelige beslutninger,« siger Henriette Kjær.

På størrelse med LA

Fortsættelsen af den konservative katastrofekurs i meningsmålingerne betyder, at partiet nu er på størrelse med Liberal Alliance, der har opbakning fra 4,7 procent af vælgerne. Det til trods for, at LA-formand Anders Samuelsen efter nytår har måtte afgive et par procents vælgertilslutning til Venstre.

»De Konservative har et grundlæggende troværdighedsproblem i forhold til, hvad de har præsteret i de sidste ni år. Det er ikke i sig selv nogen kur at skifte leder,« siger Anders Samuelsen.

Han er ikke overrasket over, at Liberal Alliance måtte afgive lidt opbakning til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han annoncerede en afskaffelse af efterlønnen.

»Når regeringen vågner en lille smule op og fører borgerlig-liberal politik, så reagerer nogle vælgere på det. Men efter en måned finder folk ud af, at der ikke er sket noget,« siger Samuelsen.

I rød blok står de Radikale for en opsigtvækkende fremgang til 7,3 procent.

»Det tyder på, at vælgerne både er klar til at diskutere efterlønsreformer og få en ny statsminister. Vi er det eneste parti, der kan levere begge dele,« siger næstformand Morten Østergaard.