Chaufføren, der i mandags dræbte Søren Huss' kæreste og kvæstede hans datter ved en højresvingsulykke, har det elendigt. Nu står han frem i B.T.

De sidste par dage har været frygtelige for 61-årige Henning F. fra Haslev. På hans nethinde viser der sig konstant billeder af de to livløse, slappe kroppe, der sidder fastklemt under hans lastbil.

- Jeg kan ikke slippe dem, de kværner i hovedet døgnet rundt, og jeg er godt klar over, at sådan vil det være i måneder og år frem i tiden, siger chaufføren til B.T. torsdag.

Han erkender, at ulykken helt og holdent var hans skyld. Værst er tanken om, at to-årige Ronja aldrig skal opleve sin mors kærlighed igen.

. Det har jeg det rigtig elendigt med. Er lige nu fuldstændig smadret. Færdig. Tror ikke, jeg kommer over det nogensinde. Undskyld, Søren Huss.

Læs hele interviewet i B.T. torsdag