De tusinder og atter tusinder, der venter på, at portene åbner på Roskilde, har et problem. Hvor skal de tisse?

Ti toiletter til 6.000 mennesker. Sådan er realiteterne for de festivaldeltagere, der netop nu venter på at komme ind og slå lejr, når campingområderne åbner kl. 18.00 - Folk tisser alle vegne og pigerne står i megalange køer, fortæller Berlingskes udsendte David Tarp fra venteområde nummer fem.

LÆS OGSÅ:

Problemet er, når man først er blevet lukket ind i venteområde, så kan man ikke forlade det igen. Og når tissetrangen melder sig, er der lang tid til kl. 18.00. - Der er ingen forplejning, men det havde festivalen oplyst, så det er fair. Men ti toiletter til 6.000 mennesker er jo fuldstændig vanvittigt, siger David Tarp, der selv har tisset ud over et hegn, hvor mennesker gik forbi på den anden side.

LÆS OGSÅ:

Efter planen åbner festivalen for campingområdet kl. 18.00. I år har festivalen ændret konceptet, så folk venter i fem forskellige områder alt efter, hvilket campingområde de vil ligge på. Det sker for at forhindre, at hegnet bliver væltet før tid. Og indtil videre ser strategien ud til at lykkedes. - Der er ingen ruske- og råbestemning som tidligere år. Stemningen er stille og rolig med musik, øl og hygge, rapporterer Berlingskes udsendte. Han forudser dog, at det kan komme til at knibe med at bevare tålmodigheden, når klokken slår seks. Da er det meningen, at alle skal igennem udstyres med et midlertidigt armbånd, før de må komme ind at slå lejr. Men får man stress af at vente og forcerer hegnet uden armbånd, kan det blive en dyr affære. Festivalen har nemlig også varslet bøder på 3.500 kroner for campister uden armbånd.

Er du på Roskilde? Skriv en kommentar herunder: