Det er umuligt ikke at elske Lady Gaga, Det er svært ikke samtidig at hade hende. En smule.
Elske hende for den forrykte sansestorm og hedetur, hun i aften blæste ud over den jyske hede. Hade hende for, at hun allerede nu, trods sine bare 28 år, ligner en kunstner med fare for at pådrage sig Madonna-syndromet: Stor, større, størst. Attitude for attitudens egen skyld.
Er Lady Gaga allerede noget, der var engang?
Siden den 28-årige Gaga, born this way: Stefani Joanne Angelina Germanotta, sidste år udgav albummet 'Artpop' har førende musik- og branchemedier stået på tæerne af hinanden for at dødsdømme hende. Én ting er, at albummet har solgt 2,5 mio. eks., hvilket er STORT i disse dage.
Red light district Disney-slot
Noget andet er, at den selvmarginaliserede popcandyflossionista, huserende i sit helt eget red light district Disney-slot, skal passe på, at hun ikke ender som Tornerose.
Se billederne fra Lady Gagas store show
Det blev bekræftet her til aften efter Gagas fjerde koncert i Danmark - under titlen artRAVE: The ARTPOP Ball Shape. Hun var i øvrigt den første, der optrådte i den dengang nybyggede Jyske Bank BOXEN for fire år siden.
Den viltre og legesyge Gaga entrerede den enorme, vidtforgrenede og ekstravagante scene - tænk Barbie-dukkehus som dragshow, pumpet op med LSD og skyllet ned med kirsebærvinshots på en rundtur i Nautilus-karrusellen i Tivoli. Eller tænk Irma-hønen på nattesjov efter at have spist af de psykedeliske svampe, der åbenbarede sig i 'Venus'. Med Ladyen med Beyoncé-paryk.
Det show er vildt
Nå ikke? Tro mig, det show er vildt. Otte dansere, fem parykskift - med et konservativt bud.Tøjskift på stribe. Så vildt og overjordisk surrealistisk, at det virkede direkte malplaceret, da Lady Gaga i 'MANiCURE' iklædte sig en sort og rød-ternet skjorte mage til den, overtegnede i al ydmyghed har hængende derhjemme.
Det begyndte lovende med 'ARTPOP' fra det nye album. En solid, effektiv electrodisco-sag - ikke meget 'Art' dér -, 'G.U.Y' og nævnte 'Venus'. Det er det, Gaga kan; tung dance, baseret på rock sangskrivning med (heavy)-guitaristen permanent helt fremme i lydbilledet - toppet med de her skamløst fængende omkvæd.
Som i en monstermassiv version af 'Poker Face' og senere i sættet 'Jewels N' Drugs'. Som hvis man et øjeblik fjernede samtlige dansere og skruede ned for de bombastisk buldrende trommer og soniske muskler kunne være skrevet af Elton John eller John Grant i en anden boldgade.
Samhørighed med publikum
Som de store rockkoryfæer ved Lady Gaga noget om, hvordan man bruger sig selv, sin stemme og sin personlighed.
Der er en fantastisk samhørighed mellem ladyen og hendes publikum, som hun titulerede 'on of the most autenthic fanbases in the world'. Krydret med en hel del bandeord.
Jeg blev ligeså berørt, som alle andre, da Gaga fandt et brev fra en skilsmisse- og anoreksiramt finsk pige i en af de mange bamser, der blev smidt på scenen. Pigen blev inviteret backstage efter koncerten. Rørende. Det samme i sidste nummer, 'Gypsy', hvor en 10-årig pige kom på scenen.
Men når miss Germotta begynder at prale med sine mange hit, bliver tonen sgu noget småskinger. Ja, hun har skrevet det hele selv. Respekt.
Respekt også for hendes sang; den stærke, vidtspændende og mørke vibrato, som hun som en anden musicalsanger kan skrue op og ned for, som det passer hende. Og gør det. I 'Dope' og igen 'Born Thes Way' sang hun sig overbevisende, flot og storladent ind i de midtjyske hjerter ene ved pianoet. Lagde musikalsk og vokal afstand til alle dem, hun bliver sammenlignet med. Her bemærkes inspirationen fra salige Freddy Mercury tydeligt.
Patetisk og unødig defensivt
Læg dertil at den amerikanske sangerinde optræder med minimale effekter på sin vokal. Det er Stefani selv, der synger. Kæmpe respekt for det, og for Lady Gagas projekt som sådan.
- I don't fucking lipsync, and I write all my songs, and to all you girls outthere who dream of a career in the f****** music business. I doesn't matter how pretty you are, but what matters is goddamn talent, som hun også sagde..
Svært at være uenig - eller nej, umuligt - men igen, har du hørt om 'show it, don't tell it', Lady?
Det virkede patetisk og unødigt defensivt med retning mod de kritikere, der påstår, at Miley Cyrus har slået Gaga af banen.
Faktisk talte hun utrolig meget. Siddende bag sit piano, der mest af alt minder om en isgrotte-rekvisit fra Batman-filmen med Arnold Schwarzenegger, hvis nogen husker den. Om at tro på sig selv og stå ved sig selv og sin seksualitet. Igen og igen. Det blev simpelthen for meget.
Ladyen har sin rod i rock'n'roll og singersong sangskrivning. Hun har nævnt flamboyante Queen og David Bowie - da han var mest glam - som sine forbilleder, siden man første gang hørte om hende. Aftenens version af Gagas Aerosmith og Bon Jovi-pastiche 'You And I' var netop så rock'n'roll, som hun påstår, hun er.
Så ja, det er svært ikke at knuselske Hendes Galsindethed, som når hun giver - en lovlig kort version af - 'Paparazzi' i sortprikket blæksprutte kostume.
Men mens de medrivende og monstrøse poprock-versioner af 'Alejandro', 'Rave', 'Ratchet' og 'Bad Romance' suser af i ørerne, er det også let at hade hende. En smule.
Nu har vi set og ikke mindst hørt det.
For kort tid siden udgav Lady Gaga et fint duetalbum sammen med Tony Bennett, hvor hun helt blottet for sine manierede krukkerier og konfettikanoner på overarbejde synger som en drøm.
Jeg gad godt se denne beåndede sangskriver skære ind til benet, og gå den vej. Inden hun bliver overhalet, ikke af Miley - det kommer hun aldrig til - men af sit eget selvskabte martyrium, som man aner i horisonten.
Lady Gaga, live i Jyske Bank BOXEN, Herning, lørdag aften.
Sætliste
1. Artpop
2. G.U.Y.
3. Donatella
4. Venus
5. Manicure
6. Just Dance
7. Poker Face
8. Telephone
9. Paparazzi
10. Do What U Want
11. Dope
12. You and I
13. Born This Way
14. The Edge of Glory
15. Judas
16. Sexxx Dreams
17. Mary Jane Holland
18. Alejandro
19. Bad Romance
20. Applause
21. Swine
Ekstranummer
22. Gypsy
