Bliv ferieklar med den bedste digitale underholdning til de allermindste.

De bedste apps til små børn er dem, der stimulerer barnets kreativitet, nysgerrighed og opfindsomhed, men samtidig er enkle og intuitive. Der er efterhånden et hav af apps på markedet, og kvaliteten er meget svingende. Kiddly har lavet en top 9 liste over de bedste apps til barnet mellem 0-3 år. Hvis du har bare nogle af disse på din tablet, er der garanteret god, sjov og lærerig underholdning til ferien, når barnet trænger til en lille pause fra solen.

KONKURRENCE: Anmeld det legetøj der udfordrer dit barn mest og vind familieårskort til Experimentarium City

9. Sound Touch (0-2 år)

Genial pegebogs-app til de allermindste, hvor øje-håndkoordinering, finmotorik og årsag-virkning bliver øvet. Billederne er flotte, og der er flere billeder til hver lyd.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’Sound Touch’:

»Da min datter kun er 8 måneder og kan have lidt voldsomme bevægelser med ipaden få hun alligevel følelsen af hun har fået lyden frem og hun bliver mere målrettet for at ramme skærmen.«

Citat: Camilla Sørensen og pige på 0 år

Find app'en i App Store eller hos Google Play.

LÆS OGSÅ: 11 film dit barn skal se før det fylder 8 år

8. Toca House (2-4 år)

Man tager sig af alle de daglige rutiner, som der ligger i at holde et hus rent og ordne en have. Der er 19 opgaver, man kan hjælpe beboerne med, alle foregår i roligt tempo, og er enkle og intuitive, så det passer perfekt til de små. En rigtig god app, der giver anledning til snak om alt det, familien skal ordne for at få styr på hjemmet.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’Toca House’:

»Min datter elsker denne app, da hun kan lov til at ’ordne’ ligesom hendes egen mor gør det.«

Citat: Mamacita og pige på 2 år

Find app'en i App Store.

LÆS OGSÅ: De 8 bedste apps til børn lige nu

7. Busy Shapes (1-4 år)

En super app om farver og former til de mindste børn. Det er et simpelt og sjovt spil, hvor barnet skal putte klodser i huller med den rigtige form. App’en styrker barnets evne til at sortere og til at overskue og løse problemer. Spillets sværhedsgrad udvikler sig med barnet.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’Busy Shapes’:

»Tester barnets evner inden for former og farver - og tvinger udover det barnet til også at tænke kreativt i takt med, at banerne bliver sværere og sværere.«

Citat: Carsten Pingel og søn på 2 år

Find app'en i App Store.

LÆS OGSÅ: 6 gratis apps til børn der er så gode, at de burde koste kassen

6. Dr. Panda’s Toy Cars (1-3 år)

Her får barnet mulighed for at kontrollere en hel by på noget der ligner det klassiske legegulvtæppe fra børneværelset. Man kan fange tyve og slukke ildebrande, fylde containere op og hjælpe folk. Der er mange roller, barnet kan påtage sig, og det vælger selv, hvem det vil være, og hvilket af de 8 køretøjer det vil bruge. Det er nemt og enkelt at finde ud af, og barnet kan ikke gøre noget forkert.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’Dr. Panda's Toy Cars’:

»Det er mine drenges yndlingsleg som spil. At køre med små biler på veje er bare et hit!«

Citat: Drengemor og dreng på 1 år

Find app'en i App Store eller hos Google Play.

5. Pepi Bath 2 (2-5 år)

Du kender det sikkert. Dit barn er ikke bedste venner med tandbørsten, og det er ikke nemt at huske, at hænderne skal vaskes efter et toiletbesøg. Her kan ’Pepi Bath’ være en hjælp - appen lærer gennem leg og grin dit barn om god hygiejne.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’Pepi Bath 2’:

»App'en er nem at bruge - og vi får talt om, at nu skal der sæbe i håret, nu skal sæben skylles ud, man skal sidde på toilettet, strømper skal på før skoene osv.«

Citat: Mai Helene Lykke og pige på 2 år

Find app'en i App Store.

LÆS OGSÅ: 3 apps til ulvetimen: Få ro på mens ungerne træner kreativitet, begreber og logik

4. Lego Duplo Food (1-3 år)

’LEGO Duplo Food’ er en fin og hyggelig app til de mindste børn. De første par gange er det en god idé at spille det sammen med dit barn, men derefter vil barnet selv kunne sidde med app’en da den er nem og enkel. Igennem hele spillet får barnet trænet sin finmotorik, når det skal flytte klodser og løse de små opgaver.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’LEGO Duplo Food’:

»Min datter bliver bedre til at håndtere hendes fagter, styre hendes fingre og koncentrere sig i længere tid.« Citat: Kholmann og pige på 1 år

Find app'en i App Store eller hos Google Play.

LÆS OGSÅ: 5 fine apps der lærer dit barn bogstaver og ord

3. Sago Mini Forest Flyer (0-2 år)

Her skal man på opdagelse med den lille fugl Robin i et magisk skov-univers. Der er mange fine animationer og lyde i spillet. App’en er kreativ og enkel, og barnet vil hurtigt finde ud af at følge fuglen rundt i det spændende og sjove univers uden hjælp fra en voksen.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’Sago Mini Forest Flyer’:

»Den her app er virkelig et hit hos os!«

Citat: Stine og pige på 2 år

Find app'en i App Store.

LÆS OGSÅ: 4 geniale apps der får dit barn op af sofaen og ud i naturen

2. Snuderik (0-2 år)

Virkelig god app til de allermindste med masser af klassiske børnesange og en fin historie om Snuderik og vennen Snip. Sangene synges acapella med fagter, og børnene lærer hurtigt at synge og fagte med. Når indholdet er købt og downloadet, kræver app'en ikke internet/WIFI.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’Snuderik’:

»Sangene er smukt sunget og suppleret med fagter som min 3-årige hurtigt er blevet grebet af at gengive samtidigt med at han synger for fulde hals.«

Citat: Mattob og dreng på 3 år

Find app'en i App Store.

1. Rasmus Klump (1- 4 år)

En flot klassiker inden for apps, og nok en af de mest indholdsrige. Puslespil, tegnefilm, dansespil, pandekageværksted, bøger, huskespil, malebog og meget mere. Her er timevis af underholdning med Klump. Når først indholdet er købt og downloadet, kræver app'en ikke internet/WIFI.

En af Kiddly’s brugere skriver i sin anbefaling af ’Rasmus Klump’:

»Det er muligt at være fysisk aktiv med dansespil, og der er tegnefilm, hvis der bare skal være afslapning.«

Citat: Mette Mejer Parbo og pige på 3 år

Find app'en i App Store eller hos Google Play.

KONKURRENCE: Anmeld det legetøj der udfordrer dit barn mest og vind familieårskort til Experimentarium City

Artiklen er oprindeligt publiceret på www.kiddly.dk.