Manden, der har erkendt fem drab i den norske by Kongsberg, lider af paranoia og har flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling. Det fortæller en ven, der har kendt ham hele livet.

Vennen ønsker ikke at stå frem med navn, men hans identiet er redaktionen bekendt.

I et interview med B.T. fortæller vennen, at politiet fik flere klare advarsler om, at Espen Andersen Bråthen var farlig, længe inden han begik drabene.

»Jeg sagde til dem, at de skulle holde øje med ham, fordi han var til fare for andre, men de sagde til mig, at de havde det under kontrol,« siger han.

Espen Andersen Bråthen.
Espen Andersen Bråthen. Foto: Privatfoto
Vis mere

Vennen er fire-fem år yngre end 37-årige Espen Andersen Bråthen. Hans mor er veninde med drabsmandens mor, og han har derfor fulgt Espen Andersen Bråthens udvikling på nærmeste hold.

»Som barn var han en vældig mild gut og han havde god karisma, men da han var 17-18 år begyndte han at få psykiske problemer,« fortæller barndomsvennen.

Epsen Andersen Bråthen er søn af en dansk mor, der som ung flyttede til Norge og slog sig ned der. Faren har job og eget firma. Vennen beskriver familien som en helt almindelig norsk familie.

Han mener dog, at Espen Andersen Bråthens paranoide lidelse kan være genetisk bestemt, idet hans bedstefar også havde en paranoid lidelse.

Espen Andersen Bråthen har ifølge vennen været indlagt flere gange, både frivilligt og med tvang.

»Når han var indlagt, kunne han godt se den var gal, men han ønskede ikke at tage sin medicin. Han mente, at han klarede sig bedre uden medicinen. Han var ikke klar over, hvor syg han var,« fortæller vennen.

Espen Andersen Bråthen fik ifølge vennen en tiltagende voldelig adfærd, som gjorde at familien blev nødt til at lægge afstand til ham. Også hans naboer var skræmte over ham, fortæller vennen:

»Der var adskillige episder, hvor han truede sine naboer, og på et tidspunkt jagtede han en nabo med et samuraisværd. Det var et klart signal om, at han er farlig. Du kan ikke få et mere klart signal,« siger vennen.

I 2017 opdagede vennen, at Espen Andersen Bråthen havde lagt en truende video på Youtube, hvor han erklærede at han var muslim og insinuerede at han ville begå et terrorangreb.

Det fik vennen til at skrive en mail til politiet, hvor han gjorde dem opmærksom på videoerne og advarede om, at Espen Andersen Bråthen udgjorde en fare.

»Hans tilstand var generel dårlig. Han blev lige pludselig muslim, og han vidste intet om islam. Jeg tror det var helt tilfældigt, at han blev muslim,« siger vennen.

Politiet takkede vennen for de tilsendte videoer, men svarede ifølge vennen, at de havde situationen under kontrol.

Onsdag aften gik Espen Andersen Bråthen amok og dræbte fem personer med flere forskellige våben, her i blandt en bue og pil. Drabene skete ifølge politiet flere steder i Kongsberg. Flere drab er sket inde i huse, hvor gerningsmanden er brudt ind og har dræbt folk.

Politiet fik den første melding klokken 18:12 og klokken 18:18 var de for første gang i kontakt med manden. Klokken 18:47 blev han anholdt.

Espen Andersen Bråthen er sigtet for fem drab og mindst tre drabsforsøg. Han har tilstået forbrydelserne og afgivet en detaljeret forklaring til politiet om, hvordan han gjorde.

Politiet siger torsdag på et pressemøde, at de hændelsen onsdag ligner et terrorangreb, men at de også efterforsker andre motiver. De bekræftede at have kendt til gerningsmanden på forhånd.

Foto: NTB
Vis mere

»Vi har haft kendskab til vedkommende,« sagde Arne Christian Haugstøyl, sektionsleder for politisk motiveret vold.

Vennen mener, at systemet har fejlet fuldstændigt ved ikke at tvangsmedicinere Espen Andersen Bråthen.

»Der var så mange klare signaler. Man behøvede ikke være psykiater for at kunne se, at noget var helt galt. Hvis der var nogen der skulle være tvangsmedicineret, var det ham,« siger vennen.

Espen Andersen Bråthen havde mistet al kontakt til sin familie, og levede et liv afskåret fra sociale kontakter. Ifølge vennen var forbrydelsen snarere motiveret af ensomhed, end af religiøs fanatisme.

»Grunden til at han gjorde det var, at ingen så ham. Han var helt alene i verden,« fortæller vennen.

Han mener dog ikke, at tiden er inde til at pege fingre ad nogen.

»Det her er rigtig sørgeligt for hele samfundet. Især for dem der har mistet deres kære, men også for hans familie. Der er andre i vores samfund som sidder alene, og vi bør være bevidste om, at de er risikogruppen og har brug for hjælp,« siger han og tilføjer:

»Det her bør minde os om, at vi skal tage os af hinanden.«