Han har stjålet et par sko og slået en kvindelig ekspedient i ansigtet.
Derfor efterlyser Østjyllands Politi den unge mand på billedet.
Tyveriet fandt sted den 16. oktober kl. 18 i en sportsforretning i Bruuns Galleri. Her kom to unge, danske mænd ind i forretningen, hvor de stjal et par Hummel-sko.
Den ene af de to mænd blev fanget uden for butikken, men den anden - ham på billedet - løb væk med de stjålne sko i en taske. En kvindelig ekspedient forsøgte at stoppe manden, som kvitterede med at slå hende i ansigtet.
Har man oplysninger i forbindelse med tyveriet og den unge mand, kan man henvende sig til Østjyllands Politi – tlf. 114.