Ifølge en vidneforklaring fra en kriminalassistent under fredagens afhøring i sagen mod Amagermanden, så matcher et aftryk fra Marcels Lychau Hansens Adidas-sko med det skoaftryk som blev fundet på låget fra en chokoladeæske i dræbte Edith Andrups lejlighed i Valby.

SE HELE B.T.S LIVEDÆKNING FRA RETTEN HER

I en erklæring fra 26. januar i år har kriminalassistenten udtalt sig om en fornyet sammenligning af sål-aftrykket, som er foretaget mellem aftrykket fra gerningsstedet, og det prøveaftryk, som man har lavet af en af Marcels sko.

- Vi har blandt andet set på slidtage, mønster og eventuelle skader, fortalte vidnet fra vidneskranken.

- Mønster og slidtage-grad stemmer overens. Desuden har vi fundet to skader, som stemmer overens.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Kriminalassistenten konkluderede, at det var et stærkt indicium for, at det var pågældende Adidas-sko, der havde afsat aftrykket på chokoladeæskens låg.

Samtidig ville han dog ikke udelukke, at det i teorien var muligt, at en anden sko havde afsat aftrykket.

Onsdag forklarede Marcel Lychau Hansen i Københavns Byret, at han 16. februar 1987 om aftenen, hvor Edith Andrup, ifølge anklageskriftet var blevet dræbt, var hjemme hos sine forældre på Tilburgs Allé på Amager sammen med sin søster og hendes veninde.

Marcel fortalte, at hvis hans skoaftryk var i lejligheden, måtte det stamme fra det tidspunkt, hvor han sammen med sin storebror og Tommy Velbæk, havde flyttet for den gamle dame 7. februar 1987.

Men ifølge vidner som afgav vidneforklaring under torsdagens afhøringer, så var Edith Andrups lejlighed normalt ryddelig.

Det står i skærende kontrast til, at da liget af Edith Andrup, blev fundet 17. februar 1987, var hendes lejlighed meget gennemrodet, hvor tæpperne var flået af og flere skabe og skuffers indhold, var blevet kastet ud på gulvet.

Så derfor var anklagerens pointe, at det var meget usandsynligt, at Edith Andrup ville lade en chokoladeæske ligge og flyde fra 7. februar, hvor de flyttede for den 73-årige dame. Og at Marcel altså måtte have været i lejligheden efter 7. februar.

Det er altså i rodet, at politiet har fundet et skoaftryk fra Marcel Lychau Hansens Adidas-sko på låget fra en chokoladeæske.

Ifølge politiets teori så er den person, som har gennemrodet lejligheden, også med overvejende sandsynlighed gerningsmanden, der har dræbt Edith Andrup.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Tidligere fredag formiddag fortalte kronvidnet Tommy Velbæk, at Marcel altid gik i Adidas-sko.

For at mislede politiet havde Marcel angiveligt lavet skader på sin sål, så det ikke ville matche det skoaftryk, som blev fundet i Edith Andrups lejlighed, da han afleverede skoen til politiet.

Skader som politiet i den nye skosammenligning har påvist.

Ifølge en amerikansk sål-ekspert, som anklager Anne Birgitte Stürup refererede til, så ville sandsynligheden for, at en sko med to skader på en millimeter være 1 til 127 millioner for, at det skulle være en anden sko, der havde afsat aftrykket. 

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ: