Kirk Smith omdannede lejligheden på Rahbeks Allé til en regulær dødsfælde, viser politiets undersøgelser.

Ole og Maj Kaltoft blev fanget i det politiet, betegner som et regulært ildhav, da Maj Kaltofts amerikanske ekssammenlever, Kirk Smith, overhældte parrets fælles lejlighed på Rahbeks Allé på Vesterbro i København, med benzin.

Det viser politiets foreløbige undersøgelser, som endnu ikke er helt afsluttet, hvor Maj og Ole Kaltoft omkom i ildinfernoet sammen med Kirk Smith.

LÆS OGSÅ: 

Ifølge Per Hermansen, kriminalassistent i brandsektionen hos Københavns Politi, hældte Kirk Smith 12-13 liter benzin ud på køkkengulvet og i entreen i stueetagen, hvor Maj og Ole Kaltoft, uvidende om ekssammenleverens vanvittige plan, befandt sig på lejlighedens første sal.

VED DU NOGET, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK.

Kirk Smith må have været klar over, at entreen var den eneste flugtvej ud af lejligheden, da han tømte flere dunke med benzin ud over netop entreens gulv.

For lejligheden, der består af tre plan, har hverken altan eller bagtrappe, som kan bruges som flugtmulighed.

LÆS MERE

Derpå stak han ild til benzinen, som forårsagede en eksplosionsbrand, som omspændte entreen i flammer.

Politiets teori er, at Kirk Smith enten ved en fejl kom til at antænde sig selv, eller også er han blevet overrasket over eksplosionens kraft.

For at undslippe dødsfælden måtte både Maj og Ole Kaltoft flygte ud af flammerne. Imidlertid var flammerne så kraftige, at da de flygter i gennem entreen, der står i lus lue, så ender Maj og Ole Kaltoft med at blive levende fakler, de kommer ud fra lejligheden.

LÆS MERE: 

- De bliver antændt, da de skal ned gennem ildhavet. De havde ingen anden mulighed, fortæller Per Hermansen og tilføjer:

- De havde ikke rigtig nogen mulighed for at komme i sikkerhed, for flammerne står op i gennem lejligheden. Der er åben forbindelse til førstesalen.

Per Hermansen forklarer, at der var benzindampe i både Maj og Ole Kaltofts tøj, men at der ikke har været kastet benzin direkte på dem.

- De har højst sandsynligt fået dampene på sig, da de flygtede i gennem flammerne. Og der skal ikke ret meget benzin til, før det kan måles, siger han.

LÆS OGSÅ: 

Maj Kaltoft blev fundet brændt ihjel på tredje sal i lejlighedskomplekset, mens Ole Kaltoft blev fundet stærkt forbrændt på stueetagen. Kirk Smith blev fundet på første etage, hvor en beboer overhældte ham med vand.

De stærkt forbrændte mænd døde senere på Rigshospitalets Traumecenter af deres brandskader.

Ifølge politiets teori havde Kirk Smith en aftale med Maj og Ole Kaltoft søndag 11. dec., hvor de skulle forbi parrets fælles lejlighed. Et vidne har set dem kl. 11.45.

Kl. 12.13 modtager Københavns Brandvæsen en alarm om brand på Rahbeks Allé.

Få timer forinden havde Kirk Smith været nede på en tank i lokalområdet, hvor han havde tanket benzin i fire dunke, som han brugte i sin vanvittige plan om at brænde sin ekssammenlever og svigerfar med.

LÆS MERE: 

Det står stadig hen i det uvisse, hvorfor Kirk Smith tyede til den desperate handling, men bekendte til parret har tidligere over for bt.dk forklaret, at det kan skyldes deres lille søns vuggedød, der skete et halvt tidligere. 

En anden forklaring kan være, at Maj Kaltoft angiveligt få dage før mordbranden, var fraflyttet parrets fælles lejlighed på Rahbeks Allé, som kan have drevet Kirk Smith til den vanvittige handling.