En 63-årig mand, der i 20 år drev et opholdssted for børn og unge ved Skanderborg, fremstilles netop nu i et grundlovsforhør.
Den tidligere institutionsleder er sigtet for pædofili. Bt.dk er til stede i retten og talte kort med mandens forsvarer, inden retsmødet gik i gang.
- Min klient nægter sig skyldig og vil påstå frifindelse, siger advokat Thomas Kelstrup, der repræsenterer den 63-årige, der gennem sine 20 år på Elverkær flere gange har været mistænkt for pædofili.- Ja, jeg kan bekræfte, at der har været flere anmeldelser mod min klient, siger forsvareren, men det er først nu, at anklagerne mod den 63-årige har ført til en anholdelse og en sigtelse.
Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde kommenterede i går sagen.
- I 2010 er der mistanke om et seksuelt forhold mellem lederen og et af børnene. Det reagerer vores personale på og fritstiller lederen efter sagen, hvorefter sagen bliver anmeldt til politiet. Så det er på baggrund af episoden i 2010, at politiet må have reageret, sagde Socialdemokraten ifølge tv2.dk til Ritzau.