Lyt til artiklen

'Vi leder efter Kenneth.'

Nordsjællands Politi har udsendt en efterlysning, da man savner 63-årig Kenneth.

Det oplyser politikredsen på Twitter og forklarer, at han ikke er set siden i går, da han forlod Hillerød Hospital.

Kenneth beskrives som værende 175 centimeter høj med kort gråt hår.

Ifølge politiets oplysninger er han iført lyseblå kortærmet skjorte, knælange shorts og kondisko.

Derudover har han medbragt en sort rygsæk med orange reflekser.

Politiet kan oplyse yderligere, at Kenneth forlod Hillerød Hospital tirsdag, og har i formiddags haft telefonisk kontakt med hospitalet.

Han har senest opholdt sig i området Ny Hammersholt ved Hillerød, men kan have svært ved at orientere sig.

Hvis man ser ham eller har kendskab til hans lokation, så bedes man telefonere politiet på 114.

B.T. følger sagen.