På Laurentsvej 34 i Bagsværd ligger Satudarahs klubhus. Berlingske har talt med naboerne til rockergruppen, der er kommet i vælten, efter et 25-årigt medlem er fundet dræbt og parteret i et skovområde. Fra vejen lyder det: »Man kigger ikke, når de kører forbi«.

»Nu kan vi høre den«.

Det er faktisk noget, de fleste på Laurentsvej kan høre. Det er ikke noget, der generer dem, men det er alligevel en raslen, som folk på gaden lægger mærke til.

Det er lyden af en »tung« metalkæde, der slår mod en port, når den åbnes eller lukkes.

Berlingske har talt med folk, der bor eller arbejder på vejen, hvor Satudarah MC siden 2013 har holdt til i et rødstenshus. Det er forskanset bag et solidt plankeværk og pigtrådshegn.

Ingen af de omkringboende har haft lyst til at fremgå med navn i artiklen. De har ikke lyst til, at den »multikulturelle motorcykelklub«, som Satudarah selv betegner sig som, finder ud af, hvad de har sagt.

I går var der gang i den..

Siden det parterede lig af et 25-årigt Satudarah-medlem blev fundet i et krat ved et skovområde mellem Albertslund og Ballerup tirsdag i denne uge, har der været heftig aktivitet i nummer 34 på Laurentsvej, fortæller en nabo.

»Der kørte omkring 50 af deres biler op og ned ad vejen i går (onsdag, red.). Der var et eller andet stormøde derinde«.

Raslen fra portens kæde har derfor lydt hyppigere, end den plejer, oppe fra klubhuset med det spidse tag, der ligger lidt hævet over de andre bygninger på vejen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vis mere

Selvom det er en såkaldt motorcykelklub, kører de fleste medlemmer i biler. Og ifølge naboerne går det ikke altid stille for sig.

»Nogle gange dytter de hele vejen op ad vejen, når de kommer kørende med noget og hurtigt skal ind gennem porten«.

Nogle af naboerne har lagt mærke til, at bandemedlemmerne kører i to forskellige slags biler. De dyre og de gamle. Og det er de ikke i tvivl om, hvad betyder.

»De dyre er med dem, der tjener pengene, mens de gamle med huller i lydpotten er med dem, der knokler for pengene«.

Det er ikke altid, at der er plads til alle bilerne inden for klubhusets plankeværk. Det betyder, at naboerne en gang imellem har Satudarahs biler holdende på deres parkeringsplads.

Det ser naboerne sig helst fri for. Men de siger ikke noget.

»Man kigger ikke, når de kører forbi«

På Laurentsvej skal man ikke have noget i klemme med dem i klubhuset.

Naboerne havde ikke lyst til at give konkrete eksempler på deres møde med Satudarahs brødre. Det vil give hollænderne fra helvede - som de også kaldes - et indtryk af, hvem Berlingske har talt med.

De omkringboende er alle meget bevidste om det seneste makabre drab på det, der er en af Satudarahs egne.

Men budskabet fra naboerne på vejen er, at de ikke er bange for, at rockerklubben skal gøre nogle på vejen fortræd. Dog har de stadig ikke lyst til at gøre unødig opmærksom på sig selv.

»Man kigger ikke, når de kører forbi. Det skal man ikke, og der er heller ingen grund til at stirre ind ad vinduet på bilerne.«

Klubhuset ligger på en vej med mange virksomheder og kun nogle få private huse. Og det er bedre end, at det ligger på en villavej med mange børn, lyder det.

Derfor generer det heller ikke naboerne voldsomt, at klubhuset lægger hus til fester om aftenen og i weekenderne. Selvom musikken er »noget« høj.

»De er supersøde og hjælpsomme«

Mennesker i det kriminelle rockermiljø ser ofte ud på en bestemt måde. Læderjakker, korte frisurer og tatoveringer.

Det har Satudarahs folk også. Men dem, der kører ind og ud af porten, har mange forskellige hudfarver, fortæller en af naboerne.

Den »multietniske motorcykelklub« har også selv proklameret, at de ikke skelner til religion, kultur og hudfarve.

På Laurentsvej oplever nogle af naboerne også, at når de en gang imellem møder en af bandemedlemmerne på vejen, er de »supersøde« og »hjælpsomme«. Indbrudsraten er også faldet, efter dem i nummer 34 er flyttet ind, mener nogle.

Fortællingen fra Laurentsvej er derfor heller ikke kun, at naboerne er nervøse for at tale over sig og helst ser sig fri for at have Satudarah som nabo. For på vejen er de »fine« at snakke med, og de gør ikke nogen i naboskabet fortræd.

Men som en nabo påpegede, om hvad der foregik i det tætbevogtede klubhus med de »supersøde« beboere:

»Det er jo frygtelig trist. Og der foregår noget ondt derinde«.

Her er en oversigt over rockerborge i Danmark.