BT erfarer, at kvinden, der nu efterforskes for hele 15 nye brande, så tidligt som november 2011 blev sigtet i en sag om brandstiftelse.
Det skete i forbindelse med en brand på Parkvej 28 i Næstved natten til 18. november 2011. Branden opstod i forgangen til to lejligheder på 1. sal, og en politipatrulje måtte dengang hjælpe en kvinde ud gennem et vindue fra en lejlighed.
Læs også:
Ved samme lejlighed måtte Næstved Brand og Redning bruge en stige til at evakuere en familie på tre og deres hund ud af den brændende bygning, ligesom også andre måtte evakueres.
En lejlighed udbrændte, en anden fik svære røgskader.
Forgangen er ikke møbleret, og derfor undrede det dengang Næstved Brand og Redning, at branden i det hele taget kunne opstå.
Læs også: Ifølge BTs oplysninger var kvinden til stede, men ud over dette kunne politiet ikke bevise, at den nu 26-årige mistænkte serie-pyroman stod bag branden. Derfor slap hun med påtaleopgivelse i december 2011.