En 42-årig mand fra Ballerup er sigtet for groft sex-misbrug af sine to børn, der i dag er fem og ni år gamle.
Manden er fremstillet ved et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup fredag og sigtet for at have sex og anden kønslig omgængelse end samleje med sine to børn.Sagen blev kørt bag dobbelt lukkede døre, så end ikke den nøjagtige sigtelse mod den 42-årige mand kom frem. Blot blev det oplyst, at der var tale om overtrædelse af straffelovens § 222, stk, 2, der handler om samleje med et barn under 12 år under skærpende omstændigheder, incest efter straffelovens § 210 og § 224, der omhandler 'anden kønslig omgængelse'.
Ifølge anklager Martin von Bülow, Københavns Vestegns Politi, blev den sigtede varetægsfængslet i 13 dage.
- Det skete på min begæring. Jeg bad om 13 dage, fordi vi fortsat er på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen.
De to børn, som den 42-årige mand er mistænkt for at forgribe sig på, er hans fem-årige datter og hans ni-årige søn. Den 42-årige far blev anholdt i går efter indberetning fra kommunen, oplyser Københavns Vestegns Politi.