Tilbage i november mistede Ulf Pilgaard hustruen Gitte til en sjælden hjernesygdom. Det betød en pause fra scenen, men når Cirkusrevyen vender tilbage til foråret, er han atter at finde på scenekanten.

Han har i flere end 35 år givet den som dronning Margrethe, politidirektør og uendeligt mange andre roller. I går var Ulf Pilgaard traditionen tro atter at finde i Klithuset i Dronningmølle i Nordsjælland, hvor årets Cirkusrevy blev skudt i gang.

Og det var en både smilende og imødekommende Ulf Pilgaard, BT mødte i Klithusets udestue. Ved et bord med udsigt over et tåget Kattegat stillede han et par hors d’oeuvres foran sig og satte sig godt til rette.

»Jeg plejer ellers at springe frokosten over,« siger han med den karakteristiske stemme, der afløses af et grin.

Det er den Ulf Pilgaard, der er vant til at træne lattermusklen hos de tusindvis af gæster, der hvert år trofast møder op i revyteltet på Dyrehavsbakken. Præcis som vi kender ham.

For to måneder siden fortalte Ulf Pilgaard ellers i en dødsannonce, at Gitte – Ulfs kone gennem 46 år - var sovet stille ind. Det var den sjældne hjernesygdom Huntingtons Chorea, som Gitte Pilgaard havde arvet fra sin mor, og som betød en for tidlig ende på deres ægteskab. Derfor tog han en kortere pause fra scenegulvet.

»Jeg savner hende hver eneste dag. Det er noget, man skal igennem, og ikke bare noget, man lige får overstået,« siger Ulf Pilgaard.

Revyen som frirum

Da sorgen skulle bearbejdes, var revyen et af de steder, Ulf Pilgaard søgte hen. Som han selv siger, er der mange på hans alder, der for længst er stoppet med at arbejde. Derfor er han lykkelig over, at han stadig kan være i gang med et projekt.

»Når jeg går på scenen, er det som at gå ind i en anden verden. Der er replikker, der skal huskes. Jeg kommer i en hviletilstand, hvor jeg får tankerne på afstand. Det er en form for terapi, at jeg beskæftiger mig med noget helt andet.«

Men det betyder langtfra, at Gitte ikke er i tankerne, så snart den sidste applaus er blevet modtaget, og skuespillerne igen samles bag scenen.

»Gitte er hele tiden i mine tanker, når jeg kommer hjem. Derfor ville det også være meget sværere at gå derhjemme, når den ene part pludselig mangler. Jeg er virkelig heldigt stillet med min situation.«

Stadig sommerfugle i maven

Når Ulf Pilgaard til maj igen træder ind på den specialbyggede scene, er der ikke noget, der hedder, som det plejer. Han ser frem til den første optræden med publikum. Det er dér, han kan få et chok over, at den sikre idé efterlader en stilhed, der tilnærmelsesvis minder om en buhe-stemning.

»Én ting er, når vi sidder i et rum og snakker tekster og idéer. Men tingene skal prøves af på scenen, for det sker oftere, end man skulle tro, at det, man troede på, ikke holder. Det er et virkelig stort sted (Cirkusrevyens telt, red.), og tingene skal have et stort udtryk for ikke at falde til jorden,« forklarer han.

Går det galt, er der kun få dage fra forpremieren til den officielle premiere. Derfor handler det om at være på tæerne, og det er noget, han ser frem til. En garanti kan han i hvert fald stille.

»Det kan godt være, jeg har nået en alder, hvor man tager én dag ad gangen, men jeg lover, at vi er klar og friske,« griner Ulf Pilgaard.