Superstjernen Will Smith og hans kone, Jada Pinkett, skal skilles efter 14 års ægteskab, fortæller kilder tæt på parret til amerikanske sladdermedier.

Et af Hollywoods mest feterede par skal skilles efter 14 års ægteskab.

Flere kilder tæt på parret fortæller til amerikanske sladdermedier, at skilsmissen længe har været nært forestående

- Det har alt for længe været et spil for galleriet, og nu vil de ikke leve på en løgn længere. De har længe levet fra hinanden, og nu vil Will ikke mere, fortæller en kilde til det Star Magazine. 

Det skriver Hollywoodlife.com.

Grunden til, at det først kommer frem nu, er, at de begge to har været bange for, at skilsmissen skulle skade deres respektive karrierer. Men de kunne ikke opretholde facaden, fortæller en kilde til magasinet. 

I august dementerede parret skilsmisserygter, efter at det kom frem, at Jada Pinkett angiveligt havde haft en affære med Jennifer Lopez' eksmand, Marc Anthony.

Parret skal nu kæmpe om, hvem der skal have den største bid af parrets anslåede formue på 520 mio. dollars.