Remee har nu officielt bekræftet sit forhold til modellen Simona Popovic.

Flere måneders spekulationer om Remees kærlighedsliv kan nu stoppe, efter at han har bekræftet sit forhold til modellen Simona Popovic.

Det skete under optagelserne til DRs gennemoplivede serie 'Her er dit liv' fredag, hvor venner og familie var mødt op for at overraske Remee.

På tilskuerrækkerne sad hans modelveninde, som ugeblade i månedsvis har kædet sammen jetsetteren.

Et forhold han nu har bekræftet.

- Jeg har egentlig nydt, at der ikke har været skrevet så meget om mit privatliv, men efter i dag, hvor jeg jo nærmest er blevet tvunget tilbage på tv, er der vel ingen vej udenom, fortalte en tydeligt forelsket Remee til ekstrabladet.dk torsdag, og stillede beredvilligt op til et billede med sin modelkæreste.

Men fredag aften, da bt.dk får fat i Remee, er han aldeles tavs om sit nye forhold.

- Jeg har virkelig ikke behov for at køre mit forhold gennem pressen, siger Remee.

- Det jeg kan sige er, at jeg kan bekræfte, det jeg sagde i går. Men nu skal jeg altså til middag.