Ingen næse - et stort hul i Michaels ansigt. Det afslører et vidne, som så pop-kongen i lighuset.
Popkongens utallige plastiske operationer har været genstand for meget omtale og endnu flere gætterier.
Nu står et vidne frem og fortæller, at Jackson slet ikke havde noget næse tilbage. Vidnet har set popkongen i lighuset i Los Angeles og her skulle angiveligt have været noget helt andet end en næse midt i Jacksons ansigt.
- Vi har kun set bidder af brusk omkring et sort hul, fortæller vidnet til Daily Mirror.
Vidnet fortæller desuden, at Jackson har brugt næseproteser oven på det arede hul i ansigtet, men de var fjernet fra popkongens legeme. Proteser, som popkongen brugte for at dække over de mange skader på hans næseparti, som de mange operationer har forårsaget.
- Proteserne, han normalt sætter over sin beskadigede næse, manglede, fortæller vidnet.
En skål med næser
Ifølge en af Jacksons tidligere husholdere, Adrian McManus, så havde popkongen en skål i et skab med næseproteser:
- Hans næse var et problem for ham. Han havde plaster på siderne af protesen, for at holde den på plads eller skjule den. I sit skab han havde en krukke fuld af falske næser og teaterlim, som han fortalte mig, han har anvendt til forklædninger. Men nogle af næserne lignede hans rigtige næse.
Detaljer om popkongens manglende næse i Los Angeles ligkapel blev afsløret i en rapport fra Rolling Stone magazine. Dermed fremlægges rædselsscenarier fra årtier med plastikoperationer.
- Jacksons ansigt voldte ham mange smerter, som han har holdt skjult for offentligheden, men som nu lægges frem i offentlighedens smertefulde klare lys, fortalte vidnet desuden.
Hvorfor?
Mange har spurgt sig selv, hvorfor en smuk, ung, afroamerikansk mand som Michael Jackson, ville indlade sig på så markante forandringer af sit udseende. En af grundene siges at være, at han syntes han lignede sin far Joe Jackson for meget - en far, som popkongen havde et meget anstrengt forhold til.
En ven af Michael, Marcus Phillips, har udtalt:
- Michael var lettet efter hans anden næseoperation, fordi han allerede der lignede sin far mindre og mindre. Han kunne ikke slette sin far fra sit liv, men han kunne slette ham fra sit eget spejlbillede.
Andre mener, at Jacksons mange operationer og forandringer skyldes, at han blev mobbet som barn. Han skulle angiveligt være blevet kaldt 'Big Nose', skriver Daily Mirror.
