Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
’EUROPAMESTRE’, stod der med store typer på forsiden af BT 14. maj 2000.
Europas nye mestre var naturligvis Brødrene Olsen, som aftenen forinden havde smeltet hele eurovisionens hjerter med sangen ’Fly on the wings of love’.
Tv-seerne havde hele tiden haft Irland og Rusland som favoritter, så den dag i Globen i Stockholm tog de danske brøde fusen på deres publikum.
Og onsdag eftermiddag gjorde de det igen.
Her var nuværende og tidligere reportere, brevkasseskribenter, chefer, venner samt konkurrenter såvel som kollegaer samlet på toppen af redaktionsbygningen i Pilestræde for at fejre BTs 100 års fødselsdag.
Efter taler af både chefredaktør Olav Skaaning Andersen og Berlingske Medias administrerende direktør Mette Maix, gik det berømte brødrepar på scenen i et overraskende musikalsk indslag.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Duoen lagde ud med deres hit ’San Francisco’ fra 1978, og efter et medley sluttede de naturligvis af med den folkekære grandprixsang, som for alvor gjorde, at Brødene Olsen rykkede ind i BTs spalter, som mange andre kendte har gjort både før og siden.
I videoen over artiklen spiller de deres nok største hit ’Fly on the wings of love’ for BTs begejstrede fødselsdagsgæster.