Sent søndag aften mistede AaB Ishockey sin målmand, da 39-årige Louise Aksglæde sov ind efter kort tids kræftsygdom.
En af dem, der var allertættest på den afdøde målmand, var OL-landsholdsspilleren og AaB-holdkammeraten Simone Jaquet.
»Faktisk ringede hun lige før OL og fortalte, at hun var syg. Hun ville gerne have, jeg var én af de første, der vidste det,« fortæller Simone Jaquet.
Siden 2005 har de to ishockeyspillere fulgtes ad, da Simone Jaquet skiftede til Odense IK, hvor Louise Aksglæde vogtede buret.
De mødtes i Aalborg og AaB Ishockey igen forud for 2009/2010-sæsonen, hvor Simone både har været holdkammerat med og træner for den fire år ældre målmand.
»Der viste hun altid stor respekt – uanset om hun var enig eller ikke enig,« fortæller landsholdsspilleren, der også delte tilskuerplads med hende til deres børns kampe.
De to ishockeyspillere har nemlig døtre på samme hold i klubben. Louise Aksglæde efterlader sig en datter på otte, mens Simone Jaquets datter er syv – og Simone Jaquet understreger, at Louise var en fantastisk mor.
»Jeg besøgte hende på sygehuset, hvor hun fortalte, at hun havde bestilt sommerferie til sig selv og sin datter, hvor jeg nåede at tænke: 'Det når du nok ikke',« siger Simone Jaquet om veninden.
Det var en kræftsygdom, som målvogteren døde af. Og det gik desværre skræmmende stærkt.
»Da jeg fik beskeden om hendes død, var det selvfølgelig et chok. 'Det var hurtigt', tænkte jeg. Jeg bliver jo især ramt af, at hun var mor, og jeg er det samme,« fortæller Simone Jaquet og beskriver Louise Aksglæde som både følsom og stærk.
»Hun var den der vellidte pige, som var hjælpsom, samtidig med at hun personlighedsmæssigt var ekstremt stærk. Havde du et problem, så var hun der – uanset om du kom fra gaden eller hvorfra.«
»Det er sådan en person, man kommer til at mangle i sit netværk,« fortsætter aalborgenseren om ishockeymålvogteren, der udover Odense nåede forbi svensk ishockey og enkelte landsholdssamlinger.
»Hun var også som holdkammerat en, der var der for os alle – positiv, glad og hårdtarbejdende,« siger Louise Aksglædes tidligere træner, der den anden vej rundt også har været der for sin holdkammerat.
»Vi har altid været tætte – ikke at vi hang sammen, men hun har blandt andet boet ude ved os, når der var krise. Når der virkelig var noget vigtigt, så var vi der for hinanden,« slutter Simone Jaquet.
