Det var næsten smukt.
Midt i stillingskrigen i tredje periode var der klapsalver, næsten lige så høje som dem Christian Eriksen modtog nogenlunde samme tid i Parken, mod et ganske særligt sted i Gigantium Isarena.
Ikke ned mod isen, men i stedet op under taget, hvor der sad 110 ukrainske flygtninge, der var inviteret til gratis slutspilshockey mellem Aalborg Pirates og Odense.
En af dem var bare 12-årige Angelina fra Kyiv, som aldrig havde set en ishockeykamp.
»Det er en stor arena og meget, meget larmende – jeg kan lide det,« siger Angelina, som var den eneste i flokken der ville – og kunne – give interview på engelsk.
På det sprog kunne hun fortælle, at det var hendes første ishockeykamp nogensinde, og hvor glad hun var for muligheden for at se kampen.
»Det er en fantastisk følelse, og jeg er meget begejstret,« fortalte Angelina, der i øjeblikket bor på Center Dokkedal, som er et indkvarteringscenter for op til 300 ukrainske flygtninge, som Udlændingestyrelsen har taget i brug.
Den 12-åriges første ishockeykamp betød, at hun havde svært ved at udpege en favoritspiller – 'endnu', sagde Angelina, der lovede at ville beslutte sig inden slutningen af kampen, som Aalborg vandt 3-2 i overtid.
Det havde ellers været oplagt at pege på Aalborgs nummer 7, Kiril Kabanov. Selvom han har russisk pas.
Stjernespilleren har nemlig ukrainske aner, ligesom hans kone er ukrainer. Derfor har Kabanov for ganske nylig måttet starte bilen og køre til Ukraine for at redde sin kone og to børn hjem til Aalborg.
Derfor kunne russeren som en af de få sætte sig i Angelina og de andre flygtninges sted.
Krigen mellem Rusland og Ukraine er godt en måned gammel, og Angelina har været i Danmark i tre-fire uger, fortæller hun, hvor hun med sin bror og forældre flygtede fra Kyiv og deres hjem på 32 etager, som nu er bombet.
»Mit hjem er et meget farligt sted, så jeg flygtede ud af Kyiv og siden videre til Danmark. Jeg er glad for vi er kommet her,« fortæller hun, inden hun roser ikke kun Pirates, men hele Danmark for deres gæstfrihed.
»Danmark er meget smukt sted, folk er meget smilende – der er næsten for mange smil,« siger Angelina og fortæller om smukke huse og dejlig atmosfære.
Hun er dog stadig meget bekymret for både sin familie og sine venner, som er hjemme i Ukraine, og følger derfor med i nyhederne ofte. Derfor var ishockeykampen tirsdag et kærkomment afbræk – ikke bare for hende, men for mange af de voldsomt begejstrede ukrainere, der bidrog til stemningen. Men Angelina har tankerne rettet mod krigen.
»Jeg håber, det bliver okay, og jeg er glad for, at jeg selv ikke er i fare. Jeg håber, at jeg kan vende tilbage til Ukraine før sommeren starter. Sommeren er meget smuk, og jeg håber, jeg kan nå tilbage til den,« fortæller hun.
»Jeg vil være i mit land – det her er et fantastisk sted, men mit hjem er i Ukraine,« slutter Angelina, inden hun sætter sig i bussen mod sit midlertidige hjem på den nedlagte efterskole i Dokkedal.
Du kan følge udviklingen i krigen i Ukraine på BT.dk HER.