Den danske realitystjerne Linse Kessler fortæller i podcasten 'Helt væk med Hemmingsen', at hun har foretaget en stor livsstilsændring.

Hun afslører overfor værterne Anders Hemmingsen og Emma Wittendorff, at hun nu er blevet veganer. Men der har også været en lidt uheldig 'bivirkning' ved kostændringen.

»Der er en lille ting, og den er meget privat, men I får den, fordi det bare er os,« siger hun i podcasten, som du kan lytte til her.

Familien fra Bryggen-stjernen fortæller, at hun er 100 procent veganer. Men kostomlægningen er noget, som kroppen lige skal vænne sig til.

»Jeg prutter cirka hvert tiende minut. Så det er ikke lige nu, jeg skal på date. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv,« siger hun og slår en latter op.

Det er dog ikke første gang, at Linse Kessler forsøger sig som veganer. I tv-programmet 'Familien fra Bryggen' kunne man i den seneste sæson se hende prøve at spise vegansk. Det var dog ikke den bedste oplevelse.

Forinden snakken om kosten har hun talt med værterne om, hvilken slags mand hun leder efter.

Hun medvirker nemlig i segmentet 'Telefonisk Tinder'. Her skal hun forsøge at sælge sig selv til en mulig bejler, der lytter med derude.

Anders Hemmingsen spørger hende, hvorfor hun ikke har en kæreste. Er det i virkeligheden, fordi den barmfagre realitystjerne er kræsen, når det kommer til stykket?

Men sådan hænger det ikke umiddelbart sammen, hvis man spørger hovedpersonen selv.

»Jeg har meget lidt tid og drikker ikke alkohol. Jeg kommer aldrig ud, jeg går ikke på bar eller disko. Så er det også svært,« konstaterer Linse Kessler.

Hun er en selverklæret dyreelsker, og derfor er det vigtigt, at en kommende kæreste også kan lide dyr.

»Den mand, jeg skal blive gammel med, skal bare kunne lide dyr i det hele taget,« siger hun.

Da hun bliver spurgt, om romancen skal være som 80'er-filmen 'Dirty Dancing' eller 00'er-klassikeren The Notebook, lyder det umiddelbare svar, at hun ikke har set The Notebook.

Efter en kort og måske ikke så præcis forklaring af filmen, der har Ryan Gosling og Rachel McAdams i hovedrollerne, siger hun, at romancen skal være mere som 'Dirty Dancing'.

Mangler du selv noget? Så skriv til vores Instagram-profil 'Helt væk med Hemmingsen' og efterlys det!