Der er penge at hente, hvis du tjekker din kvittering i supermarkedet. Spørg bare 62-årige Benny Andersen fra Hammel. Han kigger efter prisfejl hver eneste gang, og det er ikke småting, han støder på.

»Jeg opdager fejl flere gange om måneden. Det kan være to kroner, ti kroner, men nogle gange er det helt grelt.«

Beregninger fra Nordea viser, at der kan være godt 2.000 kroner at spare om året, hvis du går dine kvitteringer efter.

En besparelse, som Benny Andersen begyndte at hente hjem for fem-seks år siden, da han efter gentagne fejl besluttede sig for at påpege dem hver eneste gang.

Benny Andersen sparer mellem 100 og 200 kroner om måneden, fordi han af princip tjekker sine kvitteringer.
Benny Andersen sparer mellem 100 og 200 kroner om måneden, fordi han af princip tjekker sine kvitteringer. Foto: Privat
Vis mere

I dag vurderer han selv, at han sparer mellem 100 og 200 kroner om måneden på at tjekke sine kvitteringer. Se i bunden af denne artikel, hvor meget du kan spare.

Og det er der god grund til at gøre. Hver fjerde, der regelmæssigt tjekker kvitteringer i supermarkedet, opdager nemlig ofte fejl, viser en rundspørge i Forbrugerrådet Tænks forbrugerpanel.

»Det ærgrer mig, at der skal være så mange fejl. Jeg kunne jo nok leve med det, hvis fejlene indimellem var til min fordel, men det er jo langt under én procent af fejlene, der er i kundens favør,« vurderer Benny Andersen og uddyber:

»Så jeg føler mig da snydt. Og de snyder jo også enlige mødre, som har svært nok ved at få pengene til at slå til i forvejen.«

Knap hver femte dansker tjekker sjældent eller aldrig kvitteringen, viser undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk.

Men det bør de gøre, for hvis du er principfast omkring det, kan der være godt 2.000 kroner at hente for en husstand hvert år.

Det viser beregninger, som Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, har foretaget.

»Man mister en del penge ved ikke at gå sine kvitteringer efter. Det er selvfølgelig folks eget valg, men jeg undrer mig over det. Man kan spare ret mange penge på at være lidt kritisk her,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Benny har registreret en række eksempler på prisfejl på opfordring fra B.T.
Benny har registreret en række eksempler på prisfejl på opfordring fra B.T.
Vis mere

Benny Hammel har en helt fastlagt strategi, som gør, at han opdager fejlene med det samme.

»Mens jeg går rundt og lægger varer i kurven, lægger jeg priserne sammen, for så kan jeg selv gribe ind med det samme, når jeg står i kassen,« siger Benny Andersen og fortæller:

»Hvis resultatet så ikke stemmer, tager jeg det op med det samme med ekspedienten. Så undgår jeg at skulle et andet sted hen for at få mine penge,« siger han.

Ann Lehmann Erichsen opfordrer til, at de kunder, der ikke går kvitteringer efter i dag, begynder at gøre det.

Benny viser her et grelt eksempel på en prisfejl. Han har også fremsendt kvitteringer, som B.T. har set.
Benny viser her et grelt eksempel på en prisfejl. Han har også fremsendt kvitteringer, som B.T. har set.
Vis mere

»Hvis du stoler blindt på, at det fungerer, så mister du penge. Det kan man jo se i den her undersøgelse. Så selvom supermarkederne bør have styr på det, så er det ikke tilfældet, og så kan du lige så godt hjælpe dig selv og supermarkedet ved at påpege fejl,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun er enig i Benny Andersens måde at håndtere situationen på.

»Man skal stå og følge med, mens varerne bliver scannet. Du skal have det rettet med det samme. Du skal ligesom være en del af processen ved kassen og påpege fejlene,« siger Ann Lehmann Erichsen:

»Det er for bøvlet at klare det, når du har betalt. Få det ordnet, få dine penge tilbage og sig noget, så det ikke rammer andre kunder også.«