____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var en noget overrasket Andreas Odbjerg, der lørdag aften så konkurrenten Emilie blive årets Voice vinder. Bookmakerne var ellers sikre på, at Andreas ville rende med titlen, ligesom afspilningslisterne fra Spotify pegede på, at Xanders talent stod til sejr. 

Dagen derpå er der dog ikke nogen bitre følelser overfor tabet. Tværtimod.

- Jeg er overhovedet ikke bitter. Jeg har fået en masse fede tilbagemeldinger fra branchefolk. Så nu har jeg det faktisk sådan, at jeg er glad for, jeg ikke skal have det der Voice logo tatoveret i panden resten af mit liv, siger han til bt.dk og fortsætter:

Nu hvor jeg ikke er bundet af Voice har jeg måske også mulighed for at få en kontrakt, der er lidt mere lukrativ, siger Andreas.

voice782324


Allerede i de kommende dage skal han til møde med pladeselskabet Universal, og hele Linnet familien har ligeledes meldt ud, at de er klar til at støtte den unge kunstner. Et samarbejde mellem Xander og Andreas er derfor ikke helt usandsynligt.

- Jeg skal helt sikkert fortsætte med at arbejde sammen med Xander. Jeg ved endnu ikke, om det bliver som vejleder, eller hvad det bliver. Han har jo også sine egne ting. Og man skal også passe på ikke at mikse de to udtryk sammen. Jeg er jo heller ikke interesseret i, at jeg skal lyde som Xander, siger Andreas.



Også vinder-coachen Liam O'Connor er interesseret i Andreas' talent.

- Han sagde til mig i går, at det sagtens kunne komme på tale med et samarbejde, og jeg har også fået positiv respons fra Shaka Loveless, siger Andreas.