Lyt til artiklen

Et stykke dansk kulturhistorie ruller over skærmen til efteråret, når DR igen genudsender tv-serien Matador

De fleste kender dem. Grisehandler Larsen, Misse Møghe og Mads Skjern. Og nu får man mulighed for at stifte bekendtskab med dem allesammen igen, når tv-serien Matador endnu en gang sendes på DR1 til efteråret.

Det er snart 34 år siden, at tv-serien havde premiere, og sidste gang den blev genudsendt, var i 2006. Og selv om den er blevet genudsendt et hav af gange, er danskerne stadig vilde efter at se den. Det fortæller man hos DR.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Vi får konstant henvendelser fra seere, der gerne vil have et kært gensyn, men der kommer også hele tiden nye og yngre seere til, som ikke har set Matador før, eller som nu ser serien med andre øjne, fordi de er blevet ældre, siger kanalchef for DR1, Lotte Lindegaard.

- Matador er kronjuvelen inden for danske tv-serier, og vi ser frem til at samle familien Danmark om den igen, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Da DR for seks år siden genudsendte tv-serien var der i gennemsnit omkring 1,5 millioner seere til hvert afsnit. Og tv-seriens popularitet understreges af, at der i foråret i år var solgt over 3,6 millioner dvd’er med serien i Danmark. Matador kaldes også det mest sete tv-program i danmarkshistorien, da uofficielle målinger fra 1985 viser, at 3.641.000 mennesker kiggede med på det sidste og 24. afsnit af serien..

Lørdag den 8. september klokken 20.00 er tidspunktet, hvor Lise Nørgaards populære tv-serie i 24 afsnit er tilbage, og her vil den være at finde næste mange lørdage i efteråret.

Hvis man har hang til sangkonkurrencer og TV 2's program 'Voice - Danmarks største stemme' bliver man dog nødt til at prioritere, da de to programmer bliver sendt samme tid.

HVAD MENER DU? SKAL DU SE MATADOR ELLER ER TIDEN LØBET FRA DEN GAMLE SERIE. DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR