Gift to gange og har mistet forældremyndighed over sine børn: Sådan er det gået hende siden hun deltog i programmet

25-årige Glennie fra Herning er både blevet gift, skilt og har mistet et barn siden sin deltagelse i det populære Kanal 4-program

- Det har været en hård periode, siger Glennie.

På fem år har den unge kvinde været gift to gange, mistet forældremyndigheden over sine børn (det ene frivilligt) og været igennem en abort.

I 2008 var Glennie Nørgaard Stidsen sammen med sin Daniel og de to fik datteren Emma, men endte med at gå fra hinanden. Sammen med en anden Daniel fik Glennie sønnen Emil tre år senere, men Glennie endte på et krisehjem på grund af vold. Nu er hun gift på ny med manden i sit liv, Christian Have, og studerer HF, som hun bliver færdig med til juni. Herefter vil hun være indretningskonsulent.

Sammen med sin mand blev Glennie gravid sidst i 2012, og de to glædede sig til at blive forældre sammen. Men nytårsaften begyndte hun at pletbløde og fik mavepine. Glennie røg med ambulancen på sygehuset, hvor hun fik at vide, at hun havde mistet barnet i 10. uge. 

- Det gjorde hammerondt. Det har gjort, at jeg er bange for at blive gravid igen. Det var virkelig ubehageligt, forklarer Glennie.
Hun mener selv, at den ufrivillige abort skete på grund af noget morfin hun havde fået i forbindelse med nogle andre smerter

Men på trods af de hårde tider går det nu fremad for den unge mor.
- Det går rigtig godt nu. Jeg ser Emma hver 14. dag og i ferier og hun har det godt hos sin far, siger Glennie. Men Emil er ikke en del af hendes liv endnu. Han bor hos sin far, og ifølge Glennie siger lægerne at den lille dreng have fred omkring sig. Derfor vil Glennie først søge om samvær efter sommeren, når han er blevet lidt ældre. Hun har ikke set sin tre-årige søn siden november 2011.