Vores kost har enorm indflydelse på, hvordan vores tarmbakterier har det og dermed på de signaler, som tarmbakterierne sender videre til resten af kroppens celler, også hjernens. Ny bog hævder, at vi kan spise os gladere.

Emeran Meyer er læge og forsker på UCLA, og han giver i bogen »Sund mave klart sind« en række råd til at spise, så man fodrer sine tarmbakterier bedst muligt, for – som han fortæller i bogen – de signaler, som tarmbakterierne sender ud i kroppen, betyder noget for alle kroppens celler. Også hjernens. Det betyder ikke, at man kommer til at dingle rundt stjernelykkelig, ti minutter efter at man har spist en broccoli, men det betyder, at man ved at spise rigtigere, kan få det bedre.

Emran Meyer giver følgende råd, før du går i gang.

Du er dirigenten
Du kan ikke grundlæggende forandre mikrobiomet, altså bakterierne i dine tarme, og uanset hvor sundt du spiser, kan du ikke få tarmbakterier som »jæger-samler«-mennesket, men vil altid have en »vestlig«  -tarmflora. Men det, du spiser, er afgørende for, hvordan dine tarmbakterier har det, og hvilke signalstoffer, de producerer, og dermed sender til resten af kroppen og til hjernen. Hvis du tænker på dine tarmbakterier som et orkester, er tarmbakterier i en vis grad givet (som pladserne i et symfoniorkester), men din kost afgør, hvilke melodier, der skal spilles, og hvilken kvalitet, musikken har. Du er dirigenten og kan vælge, om du vil have Berliner Philharmonikerne til at spille Mahler eller et børne big band til at spille gamle østrigske schlagerhits.

Du driver et landbrug
Tænk på dine tarme som et landbrug, du driver, og hvor dit mål er at skabe så sunde tarmbakterier som muligt. Jo sundere, dine tarmbakterier er, jo mere fremmer du produktionen af gavnlige signalbakterier, som påvirker din hjerne. Dit »tarmlandbrug« skal så vidt muligt være økologisk og uden kemikalier. Tarmsystemet har svært ved at klare fedt, sukker og tilsætningsstoffer, der findes i forarbejdede fødevarer.

Og så til de konkrete råd:

Mindre fedt
Skær ned på mængden af animalsk fedt. En fedtholdig kost indleder en ond cirkel af ureguleret spiseadfærd, som skader hjernens sundhed.

Spis rigtig mad
Spis kun mad, der ligner mad, undgå kunstige sødemidler, emulgeringsmidler, frugtsukker og ren gluten (som er tilsat).

Spis flere grøntsager (og flere forskellige slags)
Dine tarme kan håndtere mange forskellige typer grøntsager, frugt og plantebaserede grøntsager, og der er sensorer i tarmene, der responderer på en række urter og fytokemiske  stoffer. Når man indtager disse urter, transmitteres signalerne til hjernen og til tarmens nervesystem, og de har en vigtig indvirkning på, hvordan vi har det.

Spis gærede ting
Spis præbiotika såsom gærede fødevarer som kimchi, surkål og kombucha og gærede mælkeprodukter som kefir, yoghurt og oste. Spis dem især i stressede perioder, under antibiotika-kure og i alderdommen.

Spis mindre
Dine tarme bryder sig ikke om konstant at være på overarbejde.

Spis ikke (af og til)
Periodisk fase kan have en dyb indvirkning på tarmens mikrobiom og måske på hjernen. Faste kan også hjælpe med at genskabe appetitreguleringen, så man ikke spiser mere, end man har brug for.

Spis ikke, når du er ked af det
Trøstespisning er en dårlig ide. Følelser påvirker dit tarmsystem og måden, det fungerer på. Hvis du spiser, når du er vred, stresset eller ked af det, stresser du tarmsystemet yderligere. Scan krop og sind, før du spiser, og undgå at tilføje mad til kaos i maven.

Spis med andre
På samme måde som negative følelser påvirker tarmene, gør positive det. Trivsel og fornemmelsen af velbehag påvirker dit tarmsystem og hvordan tarmfloraen reagerer på det, du spiser.