»Skoler og restauranter burde lukke op med restriktioner, når vi ved, det ikke er der, at smitten bliver spredt i udbredt grad.«
Sådan lød det fra professor i biologi ved Københavns Universitet Morten Petersen, da han gæstede B.T. Live.
Han mener, at vi ikke kigger nok på, at smittespredningen er størst i hjemmet og mindre ude i dele af samfundet.
Generelt er den opmærksomhed og debat, der er om coronapandemien, aldrig set før. Morten Petersen sætter derfor spørgsmålstegn ved, om debatten er ude af proportioner i en pandemi, der skal håndteres et godt stykke tid endnu.
»Jeg er ikke uenig i, at vi har retningslinjer og ting, vi skal passe på. Vi har en virus, som kan løbe meget hurtigt endnu, fordi vi ikke har så megen immunitet i befolkningen endnu.«
»Men når det er så er sagt, så har vi i Europa fået en politisk overtagelse af hele coronastrategien. Det er tydeligt, at hvis man kigger tilbage på foråret, så var sundhedsmyndighederne ikke helt enige i det, der foregik.«
Morten Petersen understreger, at en politisk magtovertagelse har det problem, at vi ender kun med at kigge på et eneste parameter, som er let måleligt, og alle kan se, nemlig coronatallene.
»Problemet med kigge på smitte- og dødstal hver dag er, at vi alle sammen har fået en mening om det. Vi forholder os til noget, som vi aldrig har forstået og kan sætte i nogen sammenhæng.«
Er det et problem, at vi som medie pumper de tal ud hver dag?
»Det er en del af problemet. Min fortolkning er, at når vi bombarderes med de her tal hver dag, så skaber det en masse angst i samfundet.«
Flere eksperter, vi har snakket med, advarer om, at vi kan se 3.000 smittede om dagen med den britiske coronamutation B117 om en måned. Om to måneder vil det være 9.000 om dagen. Er det så ikke en super idé fortsat at have lukket landet ned?
»Der er to retninger i det her. Den ene er den, at vi diskuterer noget, sundhedsmyndighederne tager sig af, uden vi bliver nødt til at hidse os op over det.«
»Den anden er, at hvis vi kigger på Storbritannien, så har de været lukket ned i længere tid, end vi har. Den nye mutation smittede voldsomt, da briterne var hjemme. Det er i hjemmet, at coronaen smitter allerlettest. Der er vi sammen i længere tid, og alle vores parader falder. Så selv i de små bobler mødes man med personer fra andre bobler, der igen smitter andre.«
Er det så ikke bare et spørgsmål om, at briterne har taget for let på det her? Vi har jo bragt smitten ned i julen. Skal vi stadig ikke bare se så få som muligt?
»Jo, men vi er også mennesker. Forestil dig, at vi er lukket ned mindst to måneder endnu. Så vil vi se flere mennesker. Vi kan ikke lade være.«
Men vi kan jo netop gå på restaurant og så tage smitten med hjem?
»Hvis man kigger på studier fra flere europæiske lande, så er sandsynligheden for det meget lille. Den klart største del af smittespredningen er derhjemme. Det er, fordi når vi har personer på besøg, så falder paraderne, og det er der, det smitter.«
»Min anke er, at man i januar og februar ingen ser i private hjem, men i stedet giver befolkningen forhold, hvor de kan ses. Eksempelvis restauranter, hvor man også har paraderne mere oppe end derhjemme. Og så skal vi sende børnene i skole igen. Det kan vi gøre i 14 dage og så se, hvad der sker.«
