I et hus i en lille by i Nordjylland sidder i disse dage en meget, meget lettet 36-årig mand.
Han er nemlig blevet helt og aldeles renset for den mistanke, der de seneste to måneder har ligget som en tung tåge over ham og al hans færden.
Det er naturligvis den seneste udvikling i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn, der er tale om.
Det er nu to måneder siden, at den unge kvinde forsvandt fra Vesterbro i Aalborg og siden blev fundet død – og den tragiske drabssag begyndte.
I det efterfølgende forløb har politiet haft to personer i kikkerten, men tirsdag i denne uge havde Nordjyllands Politi pludselig afgørende nyt:
Al mistanke er nu rettet mod én formodet gerningsmand. En 36-årig mand, der siden sagens begyndelse har siddet varetægtsfængslet for drabet på den unge sygeplejerskestuderende.
Den anden, en (også) 36-årig mand, som har været sigtet, er blevet renset for enhver mistanke.
Det er nemlig lykkedes for Nordjyllands Politi at fastlægge, hvor manden har været i den periode, hvor Mia Skadhauge er blevet bortført og dræbt.
Og det kan – ifølge Nordjyllands Politi – med 100 procent sikkerhed udelukkes, at han har noget med drabet at gøre.
Det har taget politiet to måneder at nå frem til den konklusionen, og selvom det kan synes som længe, så er det faktisk ikke tilfældet, siger tidligere drabschef og chef for Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen:
»To måneder, det er relativt hurtigt. Man skal huske på, at en sigtelse er et udtryk for politiets arbejdshypotese – og der skal befolkningen og medierne passe på. Bare fordi man er sigtet, betyder det ikke, at man er skyldig.«
Netop den pointe er virkelig væsentlig. Og det er én pointe, som end ikke politiet selv har formået at efterleve, spørger man forsvarsadvokat Jakob Dalsgaard-Hansen om den tid, hvor hans klient var sigtet for drabet på Mia Skadhauge Stevn.
»Politiet har stillet ham i en offentlig gabestok,« lyder det.
Skal vi være ærlige, så er der nok mange, som er skyldig i på forhånd at have dømt manden.
Snakken er gået derhjemme i stuerne – vreden har skullet placeres. Desværre er det for nogen ikke blevet ved snakken.
I den knap to måneder lange periode, hvor manden har været sigtet, men ikke fængslet, har han modtaget dødstrusler, og Nordjyllands Politi har være nødsaget til at bruge en del ressourcer på at beskytte ham.
Når en forbrydelse er så grusom som i tilfældet med drabet på Mia, er det naturligt at få lyst til at placere skyld. En menneskelig reaktion.
Men lad sagen her være en erindring om, at vi skal hjælpe hinanden med ikke at dømme på forhånd.
Vi har et fælles ansvar for at huske os selv og andre på, at et menneske først definitivt kan betragtes som skyldigt, når vores retssystem har dømt.
